Annonce
Indland

Mistænkt seriemorder skal blive i sin celle

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har endnu ikke lavet en "tilbundsgående" afhøring af mand sigtet for tre drab på ældre i København.

Den 27-årige mand, der er sigtet for drabet på tre ældre mennesker på Østerbro i København, skal forblive i sin celle til foreløbig 23. juli.

Det har en dommer besluttet.

Tirsdagens retsmøde foregik gennem en videoforbindelse, idet manden sammen med sin forsvarer, advokat Mie Sønder Koch, sad i Vestre Fængsel.

Manden var iklædt en hvid skjorte og sad roligt og lyttede.

Sagen begyndte at rulle, da en 81-årig kvinde blev fundet død i sin lejlighed 8. marts. I første omgang blev den 27-årige anholdt og sigtet for hjemmerøveri og drab i kvindens lejlighed i komplekset på Vangehusvej.

Men pårørende og beboere i ejendommen gjorde politiet opmærksom på, at andre mistænkelige hændelser var sket i tiden inden drabet på den 81-årige.

Frygten var, at flere beboere havde været udsat for lignende forbrydelser. Det fik politiet til at undersøge dødsfald i boligkomplekset helt tilbage til 2015, og i alt tre tilfælde mener politiet, at der er tale om drab begået af den 27-årige.

Derfor er han blevet sigtet for også at have dræbt en 80-årig mand og en 83-årig kvinde i samme ejendomskompleks.

Manden nægter sig skyldig.

Mens han af politiet er sigtet for tre drab, sidder han kun varetægtsfængslet på en mistanke om to drab.

Dommeren valgte tirsdag at følge anklagemyndighedens anmodning om at lukke dørene.

Anklager Søren Harbo begrundede sin begæring om dørlukning inden da:

- Efterforskningen og afhøring af vidner er end ikke afsluttet. Der er ikke sket en tilbundsgående afhøring af sigtede for de to sigtelser, han sidder fængslet for, sagde han blandt andet.

Politiet skulle have foretaget afhøringen den 14. juni, men den blev udskudt efter ønske fra den sigtede.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce