Annonce
Indland

Mistanke: Smuglere skjulte narko i hemmelige rum i biler

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
17 mænd og en kvinde fremstilles torsdag i grundlovsforhør i stor sag om smugling af 1650 kilo hård narko.

Ved brug af specialbyggede hemmelige rum i svensk indregistrerede biler indsmuglede flere personer omkring 1650 kilo kokain og heroin til Danmark.

Sådan lyder det i hvert fald i sigtelserne mod 14 af de 18 personer, der torsdag fremstilles i grundlovsforhør i Københavns Byret i en sag om narkosmugling, der trækker tråde til flere andre europæiske lande – heriblandt Albanien.

Og sagen, som af politiet er blevet døbt "Operation Goldfinger", er ikke af den mindre slags. Det vidnede fremmødet i retssal 60 i Københavns Byret om.

Salen var næsten fyldt til bristepunktet af både uniformerede og civile betjente, forsvarere, anklagere, tolke, de fremstillede personer og pressefolk.

17 mænd og en kvinde i alderen 20 til 65 år er nogle af de 31 personer, som politiet anholdt under en stor aktion på Sjælland onsdag.

Politiet mener at have optrevlet et netværk, som består især af mænd med albansk baggrund. De mistænkes for smugleri af både kokain, heroin og våben.

En stor del af de fremstillede mænd er udlændinge og taler ikke dansk. Flere tolke er derfor mødt op i retssalen for at oversætte.

Politiet har på baggrund af efterforskningen valgt at rejse sigtelse mod 14 personer for i mindst 55 tilfælde i perioden marts 2018 og frem til 26. juni i år at have deltaget i indsmuglingen af mindst 15 kilo kokain og heroin.

De indsmuglede mængder skal være blevet overdraget til på nuværende tidspunkt uidentificerede kunder.

Derudover er fem personer sigtet for medvirken til indsmugling og overdragelse af i alt 1650 kilo af de to euforiserende stoffer. Ifølge sigtelsen skal det være sket som led i et organiseret netværk.

Og mere kom der ikke frem, før dommeren på anmodning fra anklagemyndigheden valgte at lukke dørene af hensyn til den videre efterforskning.

To af de sigtede var ikke til stede ved torsdagens grundlovsforhør. Den ene er anholdt i et andet land.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce