Annonce
Sønderborg

Har mistet 100.000 kroner i snit: Mindst 17 landmænd har fået skadet korn ved haglbyge

Søren Beck Andreasen er en af de 17 landmænd, der har fået store haglskader på sit korn. Her ses et af de billeder, han tog i timerne efter haglbygens indtog, hvor haglen har "væltet" kornet. Privatfoto
Haglvejret, der raserede særligt Sydals i juni, har været hård ved landmændene i området. Tre af landets største forsikringsselskaber har 17 landbrugskunder, der har fået haglskader på deres marker.

Als: Muggent korn, raps på jorden og væltet hvede har været realiteten for mindst 17 landmænd på Als efter en ualmindeligt stor haglbyge krydsede øen den 18. juni i år.

Det fortæller forsikringsselskaberne Tryg, Topdanmark og Alm Brand, der har modtaget henholdsvis en, seks og ti anmeldelser fra deres landbrugskunder.

- Hos langt de fleste har afgrøderne haft skader på tre til fem procent, men nogle stykker har haft skader på op til tyve procent, siger Kristjan Jørgensen, der er pressechef ved Alm Brand.

Han oplyser desuden, at de ti landbrugskunder med haglskader hos Alm Brand i gennemsnit har haft skader for omkring 100.000 kroner.

- Økonomisk ligger vi på et tab på alt fra få kroner og op til 5000 kroner per hektar, siger Kristjan Jørgensen.

Årsagen til de store skader er ifølge Trygs skadechef, Charlotte Dietzer, at der ikke har været tale om helt almindeligt haglvejr.

- Det, der har været lidt specielt i år med haglvejret, er hårdheden og størrelsen på haglene. De er simpelthen kommet med en større kraft, end de plejer, og så er de større, siger hun.

Annonce

Forsikringssager i juni

Det var ikke kun Als, der i juni blev ramt af et hårdt vejr. Tryg modtog 1100 skadesanmeldelser landet over i juni som følge af uvejret.

Her er nogle af de værste:

  • Hver fjerde kundehenvendelse i dagene omkring den 18. og 19. juni handlede om lynnedslag i skadeafdelingen for indbo. Skaderne gik ud over alt fra routere, relæer, tv og mobiltelefoner, der sad i opladeren, da lynet slog ned.
  • Hagl på størrelse med golfbolde forårsagede buler i biler og ituslåede tagvinduer og drivhuse
  • Den 14. juni væltede en tornado flere biler ved Aabenraa Sygehus
    Kilde: Tryg

Bedre end først antaget

Skadechefen fortæller, at skaderne på afgrøderne kommer i forskellige former. Enten bliver akset slået af kornet, eller også bliver kernerne slået ud, så høsten ikke vil blive så fyldig.

Det behøver dog ikke stå helt så slemt til, som det ved første øjekast kan synes, fortæller hun.

- Vi har tidligere oplevet at afgrøder, som har lagt sig i forbindelse med et haglvejr, efterfølgende har rejst sig. Det betyder, at skaderne ikke er blevet helt så omfangsrige, da nogle af afgrøderne kommer sig. Det kan godt være, at det ser voldsomt ud til at starte med, men viser sig ikke at være så slemt som først antaget.

- Ved afgrøder som for eksempel hestebønner oplever vi faktisk, at nogle af dem slår nye skud, og de når at komme igen til høsten, siger Charlotte Dietzer,

Tryg har endnu ikke opgjort skaden hos selskabets landbrugskunde på Als, der fik skadet sine afgrøder. Det bliver først gjort til efteråret, hvor selskabet bruger en planteavlskonsulent til at vurdere tabet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce