Annonce
Esbjerg

Misundelse er en grim ting: Borgere i Hjerting i ordkrig om byudvikling

311 borgere har skrevet under på en indsigelse mod en udbygning af Hjerting med boliger mellem landsiden af Hjerting Strandpark og Sanatorievej og Sjelborgvej. Foto: Ken Mathiesen
Flere end 300 borgere har skrevet under på en protest, som afleveres imod Esbjerg Kommunes planer om yderligere udstykninger i det nordlige Hjerting. Men forinden har der været en ordveksling på sociale medier, hvor modstandernes motiv er blevet udskreget som misundelse.

Esbjerg: I alt 311 borgere har med deres underskrifter erklæret sig som modstandere af en yderligere udbygning af Hjerting med boliger mod nord, og dermed også Esbjerg Kommunes bestræbelser på at tiltrække flere skatteydere gennem et attraktivt boligtilbud i boligområder med nærhed til skov og strand.

Men det er ikke alle i den nordlige Esbjerg-forstad, der er modstandere af nye borgere i nye villakvarterer, viser en tidligere ordveksling på den åbne Facebookside ”For os der bor i Hjerting”. For her beskylder tilhængerne ligeud modstanderne af udbygningen for at være drevet af misundelse.

Annonce

Kort om

Staten åbnede i 2017 gennem en planlovsændring mulighed for, at kommunerne kunne udpege udviklingsområder i den såkaldte kystnærhedszone med mulighed for planlægning for udvikling af byer, landsbyer samt give tilladelse til anlæg.

Esbjerg Kommune har udpeget to området – området A nord og syd for Sjelborgvej samt område B i Ådalen ved Guldager Møllebæk. Område A vurderes at være en naturlig afgrænsning af Hjerting, hvor der samtidig er taget hensyn til kulturmiljøet i Sjelborg og overgangen til naturarealerne i og omkring Marbæk.

Jævnfør Vision 2025 er det kommunens ønske at gøre kommunen mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Attraktivitet er blandt andet gode boligtilbud i boligområder med nærhed til skov og strand. Område A og B opfylder disse betingelser.

Boligudbygningen vil desuden være tilpasset den ledige skolekapacitet i området.

Mulighed åbnede sig

Sagen er i sin essens den, at området – det såkaldte område A – af Esbjerg Kommune vurderes til at være en naturlig afgrænsning af Hjerting, hvor der samtidig er taget hensyn til kulturmiljøet i Sjelborg og overgangen til naturarealerne i og omkring Marbæk.

Området opdeles groft sagt i to dele – et areal nord for Sjelborgvej til Køllehøjvej og mellem Kløvholmparken og Sjelborg Kirkevej, og et område syd for Sjelborgvej afgrænset af Sjelborgvej til Sanatorievej og Hjerting Strandpark. En del af dette område har helt siden 2003 været forsøgt overført til byzone og dermed boligjord, men det blev i sin tid underkendt af det daværende Natur- og Miljøklagenævn.

Men i 2017 åbnede staten gennem en planlovs-ændring mulighed for, at kommunerne kunne udpege såkaldte udviklingsområder i Kystnærhedszonen, og det er denne mulighed, kommunen nu forfølger.

Misundelse og brokkeri

I indsigelsen, som altså flere end 300 borgere har underskrevet, fremføres det, at trafikken vil øges med mere usikre skoleveje til følge, at dyrelivet vil lide under øget byggeri, at glæde og trivsel formindskes, når et kystnære område nær Unesco-naturarvsområdet bebygges, samt at eksisterende udstykninger mister attraktivitet, når det grønne sammenhængende område ned til Strandparken og stranden bebygges.

Flere af indsigerne er naboer og beboere i de villakvarterer, som de seneste års udstykningen har tilvejebragt i Hjerting, og det er netop dét forhold, nogle angriber på Facebooksiden:

- Jeg forstår ikke, når man selv bor godt, at man ikke kan unde andre også at gøre det. Misundelse er en grim ting, skriver for eksempel Carsten Børge Nielsen.

Han bliver herefter modargumenteret af Tina Ann Thomsen:

- Der er vist ingen, som ikke kan unde andre at bo godt, men er det at bo godt, hvis vi bebygger netop de dele af Hjerting, som er med til at gøre det til et godt sted at bo? Desuden er det jo muligt at købe en eksisterende bolig i Hjerting. Alle har vel ikke krav på et nybygget hus udstykket på et grønt område, skriver hun.

Men det stopper ikke her. Således undrer Mogens Roued, som ejer et mindre areal i område A, sig over, at det fortrinsvis er kvinder, der brokker sig.

Det får Charlotte Hagedorn Hansen på banen med en henvendelse til Mogens Roued:

- Nu er jeg jo en kvinde, og jeg brokker mig - jeg regner med, at du kan forstå det, jeg skriver, alligevel. Jeg synes, Hjerting skal være et sted tæt ved skov, strand og mark. Hvis området overfor Lysstien bliver bebygget, skal man endnu længere ud for at finde sammenhængende natur. Den udvikling bryder jeg mig ikke om, skriver hun.

Høringsfristen slutter 17. oktober, og sagen ventes snarest derefter at lande på Plan & Miljøudvalgets dagsorden.

For nogle år siden da landets regering havde ministre som Carl Holst og Troels Lund Poulsen fik Esbjerg Kommune og daværende borgmester Søtrup igen skred i planerne om boliger i området nord for Hjerting. Ønsket går helt tilbage til begyndelsen af 00'erne. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce