Annonce
Sport

Mkhitaryan-ballade preller af på Uefa-præsidenten

Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Bekymringen for Henrikh Mkhitaryans sikkerhed i Baku er helt ubegrundet, mener Aleksander Ceferin.

29. maj skal London-klubberne Arsenal og Chelsea dyste om titlen i årets Europa League-turnering. Men det er ikke de sportslige historier om finalen, der har fyldt mest.

Det er i stedet valget af værtslandet Aserbajdsjan, der ligger i åben konflikt med Armenien, hvorfor Arsenals armenske midtbanestjerne, Henrikh Mkhitaryan, ikke tør at rejse med til finalen af sikkerhedsmæssige årsager.

Han føler sig ikke sikker på, at man kan garantere for hans sikkerhed i Baku, hvor finalen skal spilles.

Men det er noget vås ifølge præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Aleksander Ceferin.

- Vi lykkedes med at arrangere et sikkert EM i Frankrig, da landet var mål for terrorister, siger Ceferin ifølge AFP med henvisning til EM-slutrunden i Frankrig i 2016.

Derfor slår han også fast, at Mkhitaryan ikke ville have noget at frygte, hvis han valgte at rejse med holdet til Baku.

Uefas valg af Aserbajdsjan til finalevært har mødt hård kritik, fordi landet på flere områder ikke lever op til menneskerettighederne.

Uefa-præsidenten kan dog ikke se problemet i valget.

- Menneskerettighedssituationen er et problem, men det er også et problem i andre europæiske lande. Og betyder det, at fansene i Baku ikke fortjener livefodbold?

Ceferin har ikke tænkt sig at lade politiske konflikter diktere, hvor Uefa placerer fodboldbegivenheder.

- Hvis fodbolden tillader sig selv at blive stoppet af sådanne konflikter, så vil vi ikke være i stand til at arrangere noget som helst i fremtiden, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce