Annonce
Debat

Mobile politistationer kan ikke erstatte lokale politistationer

Debat: Kan du huske de lokale politistationer? Måske kendte du endda navnet på de lokale politibetjente? Det var dengang, politiet ikke var langt væk. Det var trygt med det lokale politi. Men nu føles nærheden desværre meget langt væk.

Meget er sket, siden Venstre, De Konservative, DF, Socialdemokratiet, De Radikale og SF vedtog den centraliserende politireformen i 2006. Politiet er blevet samlet på store politistationer i større byer, mens de små lokalsamfund er blevet støvsuget for blå blink og uniformer. Det har betydet, at danskerne har fået mindre tillid til politiet.

I en Megafon-måling fra maj 2019 svarer 44 procent, at deres tillid til politiet er blevet svækket i de seneste 10 år, mens blot 12 procent siger, at de har fået mere tillid til politiet. I samme måling svarer kun 5 procent, at de tror, at politiet vil opklare et indbrud i deres hjem, mens 83 procent tror, at indbruddet aldrig vil blive opklaret.

Det er alarmerende tal. Det kan ikke være rigtigt, at danskerne skal være usikre på, om politiet kan levere tryghed og sikkerhed. I et forsøg på at rette op på de kritiske tilstande, har politikerne pålagt politiet, at de skal køre mobile politistationer ud i det danske land i ny og næ. Det har fået flere politibetjente til at gøre det klart, at de mobile politistationer er spild af tid og gode politikræfter.

I Nye Borgerlige er vi på linje med vores dygtige politibetjente. Vi mener ikke, at de mobile politistationer er tilstrækkelige. De skaber en falsk tryghed, og de retter ikke op på de skader, politireformen har medført. Mobile politistationer kan ikke erstatte lokale politistationer.

Derfor mener vi, at de lokale politistationer skal genoprettes, og den lokale politidirektør skal have frihed og ansvar til selv at tilrettelægge ressourcerne. Vi er nødt til at lytte til vores hårdtarbejdende politifolk og til de danskere, der eksempelvis oplever, at politiet ikke kommer, når de ringer, eller at deres sager om forbrydelser henlægges i årevis.

Politireformen har bevirket et hav af DJØF-regler, der ødelægger politiets arbejde. Det er tid til at gå andre veje. Der er et stort behov for, at danskerne igen kan føle sig trygge. Derfor vil vi forsøge at råbe partierne, der står bag politireformen, op. Vi vil fortælle dem, at det er på tide, at lokalpolitiet kommer tilbage. Ikke i form af mobile politistationer – men i form af lokale politistationer med ordentlig bemanding.

Annonce
Pernille Vermund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];