Annonce
Trekantområdet

Mobilvarslings-app fejlede under storbrand: Beredskabsmeddelelse kom ikke ud til brugerne

Denne meddelelse blev sendt ud via appen Mobilvarsling, som flere myndigheder i Danmark står bag. Men brugerne fik ikke nogen besked om det.

Appen Mobilvarsling, der sender beredskabsmeddelelser ud, fungerede ikke, da der mandag var brand i togvognene ved Norgesgade. Beredskabsstyrelsen beklager.

Fredericia: Da der mandag eftermiddag udbrød brand i togvognene i Fredericia, lød sirenerne i Fredericia by, ligesom der blev sendt beredskabsmeddelelse ud via landsdækkende medier samt appen Mobilvarsling, som Beredskabsstyrelsen, DMI, Vejdirektoratet og Rigspolitiet står bag.

Men som flere brugere af appen i Fredericia bemærkede, modtog de ingen notifikation på deres mobiltelefon om, at der var udsendt en meddelelse om, at beboerne i området vest for Norgesgade, Danmarks Port, syd for Vesterbrogade, øst for Skjoldborggade og nord for Prangervej skulle holde sig indendørs.

Ifølge Lars Aabjerg Pedersen, der er kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, skyldtes den manglende notifikation en procedurefejl.

- Beredskabsmeddelelsen lå i appen, men den blev ikke sendt ud med besked til brugerne. Og det er klart, at der ikke er nogen, der har gavn af, at den ligger i appen, hvis ikke de ved, de skal kigge efter den. Der er ikke så meget andet at sige, end at det er skidt, siger Lars Aabjerg Pedersen, som forklarer, at fejlen ligger hos den underleverandør, der skal sende de såkaldte push-beskeder ud.

Selvom Beredskabsstyrelsen var opmærksom på fejlen, var der heller ikke nogen, der fik en notifikation, da afvarslingsbeskeden blev sendt ud kort før klokken 16.

- Vi nåede ikke at reagere på det i tide til afvarslingen, men det er fixet nu, understreger kommunikationschefen.

Annonce

App skal ses som supplement

Kan man som bruger have tillid til, at appen fungerer, som den skal?

- Det kan man, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at appen er et supplement til alle de andre varslingsmetoder. Der her borger jo selvfølgelig ikke så godt for tilliden, men den fungerer som sagt igen, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce