Annonce
Tønder

Mod strømmen: Lokal sparekasse åbner ny filial

Toftlund har i kølvandet på finanskrisen været uden pengeinstitut i adskillige år. Det ændrer sig nu, når Sparekassen Bredebro med direktør Keld Riddersholm Nielsen i spidsen vender tilbage og åbner en filial i byen. Foto: Sparekassen Bredebro
For godt 10 år siden var der fire pengeinstitutter i Toftlund, i dag er der ingen. Men det ændrer sig, når Sparekassen Bredebro slår døren op til en lokal filial under navnet Sparekassen Toftlund i løbet af kort tid.

TOFTLUND: Før finanskrisen for godt 10 år siden, havde fire pengeinstitutter afdelinger i Toftlund. Ud over de to landsdækkende banker Nordea og Danske Bank, var det også Sydbank og Sparekassen Bredebro. I dag leder borgere og besøgende i Toftlund forgæves efter en bankforbindelse i gadebilledet.

Men det ændrer sig nu.

Godt 10 år efter Sparekassen Bredebro lukkede Sparekassen Toftlund, står det eneste lokalbaserede pengeinstitut i Tønder Kommune nu for en nyåbning i byen.

- Toftlund har et opland med 5000 indbyggere, der i dag står uden lokalt pengeinstitut. Vi har fået mange henvendelser og opfordringer fra erhvervslivet. Vi har regnet og kalkuleret på et et lille års tid. Når vi har besluttet os til at rykke til Toftlund nu, skyldes det, at vi har fundet den rigtige profil til at stå i spidsen for afdelingen, siger Sparekasse-direktør Keld Riddersholm Nielsen.

På grund af gældende konkurrenceklausuler kan sparekasse-ledelsen på nuværende tidspunkt ikke offentliggøre navnet på den kommende afdelingsleder, men der er ifølge Keld Riddersholm Nielsen tale om en lokal profil, der er bosat i området.

Annonce

Sparekassen

Sparekassen Bredebro har ud over hovedsædet i Storegade i Bredebro også afdelinger i Tønder og Skærbæk. Af regnskabet for 2018 fremgår, at det samlede ansatte er 37 (36,6 årsværk).

Sparekassen Bredebro kom ud af 2018 med et overskud efter skat på 961.000 kroner. Det blev af ledelsen betegnet som utilfredsstillende.

For indeværende år forventes i forlængelse af halvårsregnskabet et resultat på niveau 12-16 millioner kroner før skat.

Midt i byen

Han understreger, at ny-/genåbningen i Toftlund i høj grad er afhængig af, hvordan lokalområdet tager imod.

- Vi tror og håber på opbakning, uden den vil det ikke kunne lykkes. Forudsætningen for at få en bæredygtig afdeling er tilstede. Det er op til os, at gøre os fortjent til, at kunderne kommer.

Da Sparekassen Bredebro tilbage i 2008 trak sig ud af Toftlund, havde pengeinstituttet til huse i den bygning, hvor der i dag er apotek. Hvor den kommende afdeling af Sparekassen Toftlund får adresse, er endnu ikke helt på plads. Sikkert er det dog, at der bliver tale om en såkaldt rådgivningsfilial, der bliver uden kassefunktion, men ellers byder på fuld service med pengeautomat, døgnboks og altså rådgivningsfunktion. Sparekassen håber i første omgang på et lejemål med en central placering i byen.

- Inden udgangen af november er vi på plads med en midlertidig fysisk placering i bymidten, siger Keld Riddersholm Nielsen.

Hvor mange ansatte, der vil være i den ny afdeling, og hvor den permanente placering bliver, skal tiden vise. Sparekassen Bredebro tager nu hul på en annonceringsrunde og ansættelse af privatkunderådgivere.

Selve åbningsdagen af Sparekassen Toftlund er der endnu ikke sat endelig dato på.

- Jo mere man vil os, desto hurtigere kommer det til at gå, siger Keld Riddersholm Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce