Annonce
Tønder

Mod strømmen: Lokal sparekasse åbner ny filial

Toftlund har i kølvandet på finanskrisen været uden pengeinstitut i adskillige år. Det ændrer sig nu, når Sparekassen Bredebro med direktør Keld Riddersholm Nielsen i spidsen vender tilbage og åbner en filial i byen. Foto: Sparekassen Bredebro
For godt 10 år siden var der fire pengeinstitutter i Toftlund, i dag er der ingen. Men det ændrer sig, når Sparekassen Bredebro slår døren op til en lokal filial under navnet Sparekassen Toftlund i løbet af kort tid.

TOFTLUND: Før finanskrisen for godt 10 år siden, havde fire pengeinstitutter afdelinger i Toftlund. Ud over de to landsdækkende banker Nordea og Danske Bank, var det også Sydbank og Sparekassen Bredebro. I dag leder borgere og besøgende i Toftlund forgæves efter en bankforbindelse i gadebilledet.

Men det ændrer sig nu.

Godt 10 år efter Sparekassen Bredebro lukkede Sparekassen Toftlund, står det eneste lokalbaserede pengeinstitut i Tønder Kommune nu for en nyåbning i byen.

- Toftlund har et opland med 5000 indbyggere, der i dag står uden lokalt pengeinstitut. Vi har fået mange henvendelser og opfordringer fra erhvervslivet. Vi har regnet og kalkuleret på et et lille års tid. Når vi har besluttet os til at rykke til Toftlund nu, skyldes det, at vi har fundet den rigtige profil til at stå i spidsen for afdelingen, siger Sparekasse-direktør Keld Riddersholm Nielsen.

På grund af gældende konkurrenceklausuler kan sparekasse-ledelsen på nuværende tidspunkt ikke offentliggøre navnet på den kommende afdelingsleder, men der er ifølge Keld Riddersholm Nielsen tale om en lokal profil, der er bosat i området.

Annonce

Sparekassen

Sparekassen Bredebro har ud over hovedsædet i Storegade i Bredebro også afdelinger i Tønder og Skærbæk. Af regnskabet for 2018 fremgår, at det samlede ansatte er 37 (36,6 årsværk).

Sparekassen Bredebro kom ud af 2018 med et overskud efter skat på 961.000 kroner. Det blev af ledelsen betegnet som utilfredsstillende.

For indeværende år forventes i forlængelse af halvårsregnskabet et resultat på niveau 12-16 millioner kroner før skat.

Midt i byen

Han understreger, at ny-/genåbningen i Toftlund i høj grad er afhængig af, hvordan lokalområdet tager imod.

- Vi tror og håber på opbakning, uden den vil det ikke kunne lykkes. Forudsætningen for at få en bæredygtig afdeling er tilstede. Det er op til os, at gøre os fortjent til, at kunderne kommer.

Da Sparekassen Bredebro tilbage i 2008 trak sig ud af Toftlund, havde pengeinstituttet til huse i den bygning, hvor der i dag er apotek. Hvor den kommende afdeling af Sparekassen Toftlund får adresse, er endnu ikke helt på plads. Sikkert er det dog, at der bliver tale om en såkaldt rådgivningsfilial, der bliver uden kassefunktion, men ellers byder på fuld service med pengeautomat, døgnboks og altså rådgivningsfunktion. Sparekassen håber i første omgang på et lejemål med en central placering i byen.

- Inden udgangen af november er vi på plads med en midlertidig fysisk placering i bymidten, siger Keld Riddersholm Nielsen.

Hvor mange ansatte, der vil være i den ny afdeling, og hvor den permanente placering bliver, skal tiden vise. Sparekassen Bredebro tager nu hul på en annonceringsrunde og ansættelse af privatkunderådgivere.

Selve åbningsdagen af Sparekassen Toftlund er der endnu ikke sat endelig dato på.

- Jo mere man vil os, desto hurtigere kommer det til at gå, siger Keld Riddersholm Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Kvindelig cyklist blev kørt ned

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce