Annonce
Aabenraa

Modebutik lukker sin butik i Aabenraa: Her er ikke længere interessant

Der reklameres både med ophørsudsalg og kædens nye butik i Kolding. Foto: Lars Grubak
Aabenraa er tilsyneladende for lille til tøjkæden Kings & Queens.

Aabenraa: Ved årets udgang er det slut med tøjbutikken Kings & Queens i Storegade.

På facaden reklameres der med ophørsudsalg, og lukningen bekræftes nu af Pia Ringsted Plambæk fra Kings & Queens-kæden.

- Det er korrekt, at vi lukker butikken med sidste åbningsdag den 30. december, skriver hun i en e-mail til JydskeVestkysten.

Det skyldes ganske enkelt byens størrelse, fortsætter hun.

- Handlen i de mindre provinsbyer med under 40.000 indbyggere er desværre så præget af tomme lejemål og manglende handel, at det ikke længere er interessant at være repræsenteret der, skriver hun.

I stedet satser kæden nu på centerbutikker i større byer.

- Blandt andet har vi lige åbnet 1000 kvadratmeter i Kolding Storcenter samt 1000 kvadratmeter i Emporia i Sverige, og vi har yderligere to store på vej til foråret, skriver Pia Ringsted Plambæk.

Kings & Queens åbnede sin butik i Aabenraa i 2010 ifølge sin hjemmeside.

Annonce
Kings & Queens har været en del af bybilledet siden 2010. Snart er det slut. Foto: Lars Grubak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce