Annonce
Aabenraa

Modstander af forslag: Alligevel stemte S for

I april havde Malene Fredslund Iwersen samlet tre andre mødre, der havde valgt at gå hjemme efter endt barsel. Nu kan de sammen med de øvrige hjemmepassere i kommunen glæde sig over, at det bliver muligt at få tilskud. Arkivfoto: Timo Battefeld
Ved efterårets budgetforhandlinger fik Venstre ønsket igennem om igen at give tilskud til hjemmepasning. Nu ligger modellen klar, og den kommer til at omfatte de 0-3-årige. Enhedslisten stemte imod.

Aabenraa: - Vi mener, at børn skal ud og være sammen med ligesindede i vores institutioner.

Da en gruppe mødre i foråret sendte et ønske af sted mod Aabenraa Kommunes politikere om at genindføre ordningen med tilskud til hjemmepasning, var den daværende gruppeformand for Socialdemokratiet, Karsten Meyer Olesen, klar i mælet. Det er ikke socialdemokratisk politik.

Nu bliver ordningen genindført. Forleden lagde børne- og uddannelsesudvalget sidste hånd på, hvordan tilbuddet konkret bliver. Og det skete med Socialdemokratiets medvirken.

- Det er rigtigt, at det ikke specielt er vores politik, men eftersom det jo var en del af det budgetforlig for 2020, som vi er med i, så bakker vi op, forklarer udvalgets næstformand, Povl Kylling Petersen.

Annonce

Sådan regnes beløbet ud

  • Ifølge dagtilbudsloven kan tilskuddet til hjemmepasning højst udgøre 85 procent af "billigste nettodriftsudgift per plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen".
  • I Aabenraa Kommune er beslutningen, at der gives et tilskud på 62,5 procent. Det bliver til 5066 kroner for de 0-2-årige og 2999 kroner for de treårige.
  • Der er sat én millioner kroner årligt af til ordningen. Bliver pengene ikke brugt, overføres resten til cyklestipuljen. Kommer det til at koste mere, må børne- og uddannelsesudvalget selv finde pengene inden for deres eget budget.
  • I den model, forvaltningen har fremlagt, og som er beregning ud fra, hvor mange der tilbage i 2013 benyttede ordningen, kan rundt regnet 14 0-2-årige og 5 treårige passes derhjemme for det afsatte beløb.

Frit valg for forældre

I sådan et forlig bliver der givet og taget, og genindførelsen af tilskuddet til hjemmepasning var et af de punkter, Venstre bragte til bordet. Så partiets gruppeformand, Kirsten Nørgård Christensen (V), der også er formand for børne- og uddannelsesudvalget, er glad for fra 1. januar atter at kunne give forældrene den valgmulighed.

- Det er flere år siden, jeg første gang blev kontaktet af forældre, der havde et stærkt ønske om at få genindført tilbuddet. Vi prøvede allerede sidste år at få det med i budgetforliget, men det lykkedes ikke dengang. Det gjorde det så nu, siger Kirsten Nørgård Christensen, der hele tiden har plæderet for, at det skal være frit for forældrene at vælge "netop den pasningsform, som passer ind i den enkelte families dagligdag".

EL: Det er inkonsekvent

Der er sat én million kroner af til ordningen, og det er blevet besluttet, at den i forhold til sidste gang, hvor den omfattede de 0-2-årige, denne gang også favner de treårige. Med et månedligt tilskud på 5066 kroner til de yngste og 2999 kroner til de treårige.
Man kan kun få tilskuddet, hvis man ikke har anden indtægt, og samtidig skal den forælder, der går hjemme ifølge dagtilbudsloven "have gennemført 9. klasse med minimum karakteren 02 i dansk og matematik". Derudover er der krav om, at man skal have boet i Danmark i syv af de seneste otte år.
Som den eneste stemte Enhedslistens Jens Bundgaard imod forslaget.
- Jeg synes, det er inkonsekvent, når vi på den ene side har en lov, der pålægger nogle forældre at sende deres børn i vuggestue af hensyn til børnenes trivsel og læring, og så på den anden side betaler andre for at passe deres børn derhjemme. Den dobbelthed reagerer jeg imod, forklarer Jens Bundgaard sin modstand mod ordningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce