Annonce
Aabenraa

Modstander af forslag: Alligevel stemte S for

I april havde Malene Fredslund Iwersen samlet tre andre mødre, der havde valgt at gå hjemme efter endt barsel. Nu kan de sammen med de øvrige hjemmepassere i kommunen glæde sig over, at det bliver muligt at få tilskud. Arkivfoto: Timo Battefeld
Ved efterårets budgetforhandlinger fik Venstre ønsket igennem om igen at give tilskud til hjemmepasning. Nu ligger modellen klar, og den kommer til at omfatte de 0-3-årige. Enhedslisten stemte imod.

Aabenraa: - Vi mener, at børn skal ud og være sammen med ligesindede i vores institutioner.

Da en gruppe mødre i foråret sendte et ønske af sted mod Aabenraa Kommunes politikere om at genindføre ordningen med tilskud til hjemmepasning, var den daværende gruppeformand for Socialdemokratiet, Karsten Meyer Olesen, klar i mælet. Det er ikke socialdemokratisk politik.

Nu bliver ordningen genindført. Forleden lagde børne- og uddannelsesudvalget sidste hånd på, hvordan tilbuddet konkret bliver. Og det skete med Socialdemokratiets medvirken.

- Det er rigtigt, at det ikke specielt er vores politik, men eftersom det jo var en del af det budgetforlig for 2020, som vi er med i, så bakker vi op, forklarer udvalgets næstformand, Povl Kylling Petersen.

Annonce

Sådan regnes beløbet ud

  • Ifølge dagtilbudsloven kan tilskuddet til hjemmepasning højst udgøre 85 procent af "billigste nettodriftsudgift per plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen".
  • I Aabenraa Kommune er beslutningen, at der gives et tilskud på 62,5 procent. Det bliver til 5066 kroner for de 0-2-årige og 2999 kroner for de treårige.
  • Der er sat én millioner kroner årligt af til ordningen. Bliver pengene ikke brugt, overføres resten til cyklestipuljen. Kommer det til at koste mere, må børne- og uddannelsesudvalget selv finde pengene inden for deres eget budget.
  • I den model, forvaltningen har fremlagt, og som er beregning ud fra, hvor mange der tilbage i 2013 benyttede ordningen, kan rundt regnet 14 0-2-årige og 5 treårige passes derhjemme for det afsatte beløb.

Frit valg for forældre

I sådan et forlig bliver der givet og taget, og genindførelsen af tilskuddet til hjemmepasning var et af de punkter, Venstre bragte til bordet. Så partiets gruppeformand, Kirsten Nørgård Christensen (V), der også er formand for børne- og uddannelsesudvalget, er glad for fra 1. januar atter at kunne give forældrene den valgmulighed.

- Det er flere år siden, jeg første gang blev kontaktet af forældre, der havde et stærkt ønske om at få genindført tilbuddet. Vi prøvede allerede sidste år at få det med i budgetforliget, men det lykkedes ikke dengang. Det gjorde det så nu, siger Kirsten Nørgård Christensen, der hele tiden har plæderet for, at det skal være frit for forældrene at vælge "netop den pasningsform, som passer ind i den enkelte families dagligdag".

EL: Det er inkonsekvent

Der er sat én million kroner af til ordningen, og det er blevet besluttet, at den i forhold til sidste gang, hvor den omfattede de 0-2-årige, denne gang også favner de treårige. Med et månedligt tilskud på 5066 kroner til de yngste og 2999 kroner til de treårige.
Man kan kun få tilskuddet, hvis man ikke har anden indtægt, og samtidig skal den forælder, der går hjemme ifølge dagtilbudsloven "have gennemført 9. klasse med minimum karakteren 02 i dansk og matematik". Derudover er der krav om, at man skal have boet i Danmark i syv af de seneste otte år.
Som den eneste stemte Enhedslistens Jens Bundgaard imod forslaget.
- Jeg synes, det er inkonsekvent, når vi på den ene side har en lov, der pålægger nogle forældre at sende deres børn i vuggestue af hensyn til børnenes trivsel og læring, og så på den anden side betaler andre for at passe deres børn derhjemme. Den dobbelthed reagerer jeg imod, forklarer Jens Bundgaard sin modstand mod ordningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce