Annonce
Varde

Mogens overtog lille virksomhed på utroligt heldigt tidspunkt: Produkterne rives væk

En shelter som dette fås til over 5000 kroner. De dyreste koster omkring 20.000 kroner. Mogens Kingo har travlt med at levere. Foto: Morten Nielsen
Han så, at der var et savværk til salg og trodsede coronanedlukninger. Det viste sig at være det rigtige tidspunkt at købe på. Det helt rigtige tidspunkt endda.
Annonce

Oksbøl: Den nye ejer af Oksbøl Savværk & Trælast, Mogens Kingo, har fået noget af en drømmedebut som virksomhedsejer i Vestjylland. Han er nemlig tiltrådt i en meget travl branche.

- Det er svært at følge med, siger han om de første dage i spidsen for den lille fremstillingsvirksomhed.

Savværket fremstiller nemlig shelters og bålhytter, og det er noget, som danskerne efterspørger.  Faktisk er virksomheden ikke i stand til at imødekomme efterspørgslen på shelters lige i øjeblikket.

Mogens Kingo overtog virksomheden den 1. juli.

Der er syv medarbejdere, som præfabrikerer shelters på Oksbøl Savværk, og mange danskere vil tilsyneladende have en sådan stående i haven og få mere udendørs liv og måske søvn under næsten åben himmel

- Der har været en tendens til, at det er mere populært med friluftsliv, siger Mogens Kingo.

Annonce

Corona skader næppe

Så skader det formentlig heller ikke salget, at coronaen får mange til at holde ferie tættere på hjemmet, for shelteren kan jo bruges til at få oplevelser på sin egen matrikel.

Shelterne fra Oksbøl Savværk fremstilles fra en pris på over 5000 kroner til cirka 20.000 kroner. Det er de små shelters, der for alvor er rift om.

Mogens Kingo på 53 år er netop tiltrådt som daglig leder på Oksbøl Savværk & Trælast. Han har købt virksomheden i kompagniskab med Allan Lundberg.

Mogens Kingo stammer fra Fyn og er uddannet trælasthandler og har ejet Hornbæk Tømmerhandel i Nordsjælland. I de seneste fire år har han og hustruen Berit dog drevet vandrerhjem på Ærø.

- Jeg så på jv.dk, at Oksbøl Savværk & Trælast var til salg, siger Mogens Kingo.

Han kendte sin kompagnon Allan Lundberg, som han solgte Hornbæk Tømmerhandel til. Allan Lundberg ejer desuden tømmerhandler på Østerbro og i Søborg i hovedstaden og i Vejby på Sjælland. Men det er Mogens Kingo, som er daglig leder i Oksbøl og altså 50 procent medejer.

Annonce

Har et værelse på savværket

- Jeg har et værelse på savværket, siger Mogens Kingo, som stadig har adresse på Ærø. Her driver hustruen Berit vandrerhjemmet.

De syv medarbejdere fik Mogens Kingo med ved handlen, og han er meget glad for den indsats, der lægges for dagen for at følge med.

Mogens Kingo har taget hul på et nyt kapitel af sit arbejdsliv, og der er virkelig gang i den i firmaet i udkanten af Oksbøl. Foto: Morten Nielsen

Oksbøl Savværk & Trælast sælger også traditionelle trælastprodukter som for eksempel lægter. Der er hører også et byggemarked med til virksomheden i udkanten af Oksbøl.

Mogens Kingo fremhæver, at shelterne og bålhytterne faktisk er et 100 procent dansk produkt. Der anvendes nemlig dansk træ ved fremstillingen, som finder sted i Oksbøl.


Der har været en tendens til, at det er mere populært med friluftsliv

Mogens Kingo


Anders V. Jensen stiftede savværket

  • Det var Anders V. Jensen, der etablerede Oksbøl Savværk i 2009.
  • Han har tidligere drevet Scanpal, som oprettede paller. Det lukkede og for at sørge for fortsat beskæftigelse til medarbejderne blev Oksbøl Savværk etableret.
  • Anders V. Jensen satte for et halvt års tid siden virksomheden til salg som følge af en diagnose på sclerose.
Den daglige leder Mogens Kingo må selv tage noget af slæbet i hans nye virksomhed, som omfatter trælast. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Spærring af rute 11 i Ribe påvirker lastbiltrafikken: Lastbiler uden ærinde skal ud på den store omkørsel

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce