Annonce
EfB

Mohammed Dauda vil spille i Premier League: En afrikaner med en drøm

Mohammed Dauda debuterede mod AGF i september uden den store effekt - søndag bør han berede modstanderen noget større problemer. Foto: Scanpix
Mohammed Dauda gik på banen med en alvorlig bet i bagagen, da han i søndags blev matchvinder mod Silkeborg. Han skal stadig vænne sig til dansk fodbold og føler sig ikke i topform endnu, men han har store ambitioner og ser kun tiden i EfB som en mellemstation på vej mod noget kæmpestort.

Officielt var det jo Black Friday forleden.

Men for Mohammed Dauda faldt den faktisk en uge tidligere i år.

  1. november var i det hele taget en sort fredag for ghanesisk fodbold.

Det var dagen, da landets U23-landshold forspildte muligheden for at spille sig til OL i Japan næste år.

Mohammed Dauda sad i Esbjerg og fulgte med på det streamede signal fra Egypten, da hans holdkammerater tabte i straffesparkskonkurrencen til Sydafrika.

Det var så anden gang på få dage, at ghaneserne havde tabt på den måde – første gang var det til Elfenbenskysten – og dermed to gange havde smidt muligheden for at komme med til OL.

Mohammed Dauda var knust.

- Hvis vi havde skullet spille mod Silkeborg samme dag eller dagen efter, havde det næsten været umuligt for mig. Det var en drøm, der blev knust, fortæller han om den kamp, der heldigvis for ham og EfB først blev spillet søndag – Mohammed Dauda endte som bekendt med at blive matchvinder.

Annonce

Optakt

Fodbold

Superligaen

16.00

EfB-AGF

EfB's hold

Jeppe Højbjerg, Daniel Anyembe, Rodolph Austin, Jeppe Brinch, Jesper Lauridsen - Mathias Kristensen, Jacob "Lungi" Sørensen, Lasha Parunashvili, Joni Kauko - Mohammed Dauda, Yuri Yakovenko.

JV tipper

1-1

En kæmpe skuffelse

Når nederlaget i Egypten ramte ham så hårdt, var det, fordi det også var hans drøm, der blev knust med det sidste misbrugte straffespark.

Han spillede en væsentlig rolle på holdet, da det spillede sig frem til de afgørende kampe, som han så ikke fik lov til at deltage i. Det ærgrede og skuffede ham, men han havde forståelse for, at EfB ikke ville give ham fri – det ville have betydet, at han havde misset i hvert fald to superligakampe.

- EfB var ikke forpligtet til at lade mig rejse, så jeg forstår beslutningen, men derfor var det stadig bittert, og det var frygteligt at følge med på afstand, fortæller Mohammed Dauda, der oplevede lignende skuffelser med U17- og U20-landsholdet. Også dengang gik det galt før en stor slutrunde, og – som han fortæller – var det ikke så underligt, at det gik galt i netop straffesparks-konkurrencen.

- Du kunne se på vores sidste skytte i fredags, at han var nervøs, fordi han vidste, at hvis han brændte, ville han blive truet på livet af tilhængerne. Det er sket før, og det skete også denne gang, jeg har snakket med nogle af mine holdkammerater fra landsholdet om det, siger Mohammed Dauda.

Så meget desto mere imponerende, at han selv faktisk scorede på et straffespark, da Ghana slog Algeriet over to kampe og kvalificerede sig til de afgørende kampe i Egypten.

Tottenham er målet

Drømmen brast altså alligevel, men selv om den 21-årige ghaneser stadig kan gribe sig selv i at tænke på, hvad der kunne være sket under og efter OL næste år, er han også så realistisk og jordnært indstillet, at han bruger hovedparten af sine mentale kræfter på at se fremad.

For han har nemlig en del for med sin karriere. Hjemme i Ghana sidder familien, mor, far og fem søskende, allerede nu og er pavestolte over, at det er lykkedes Mohammed at skabe sig en tilværelse som professionel i Europa, og efter planen skal de have endnu mere at være stolte af.

- Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg drømt om at komme til Premier League. Jeg vil spille i Tottenham, siger han og erkender i samme åndedrag, at han er udmærket klar over, at der er et stykke vej fra træningsbanen i Esbjerg til Tottenham Hotspur Stadium i London.

Dansk fodbold er fysisk

Indtil videre har han rigeligt at se til med at få fodfæste i superligaen. For ret præcis tre år siden kom han til Anderlecht, der først lejede ham ud til Vitesse i Holland og siden altså til EfB, der har forkøbsret på ham til sommer.

Der synes at være en ide i i hvert fald at overveje at indfri den, hvis Mohammed Dauda kan følge op på de gode tendenser, han i glimt har vist. Senest altså med sejrsmålet i Silkeborg. Og det bliver endnu bedre, lover han.

- Jeg fik en del af sæsonforberedelserne spoleret af en skade, og jeg var først på banen igen to dage, før jeg kom til Esbjerg. Samtidig kom jeg på et tidspunkt, da holdet havde problemer, så det var en svær tid, erkender han og tilføjer, at mødet med Danmark og dansk fodbold også lige skal fordøjes og kræver en tilvænning.

- I Belgien spiller man meget hurtigt og på kontraangreb, i Holland spiller man med meget boldbesiddelse, mens det i Danmark er meget fysik, mange dueller. Jeg er stærk og hurtig nok, så jeg er ikke skræmt, og jeg kan mærke, at det bliver bedre for hver dag, siger den 21-årige, der er opsat på at bide sig fast i europæisk fodbold – også for familiens skyld.

- Mine små brødre drømmer også om en karriere i Europa, og hvis jeg gør det godt, vil det helt sikkert være med til at bane vejen for dem, siger Mohammed Dauda.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];