Annonce
Esbjerg

Molslinjen: Derfor valgte vi Hvide Sande Shipyard

Da forskningsskibet Aurora blev bygget på Hvide Sande Shipyard, skete det med deltagelse af rederiet Molslinjen, som netop har hyret værftet i Hvide Sande til at bygge en elektrisk færge. Arkivfoto: Mads Hansen
På ordre fra selskabet Molslinjen skal Hvide Sande Shipyard bygge en ny færge, der i sensommeren 2021 skal indsættes på ruten mellem Fanø og Esbjerg.

Hvide Sande: Danmark er ikke just kendt for lave lønninger, og når et rederi beslutter sig for at sætte en ny færge i søen, kan det synes oplagt at vælge et udenlandsk værft. Sådanne tanker har de dog ikke hos Molslinjen, der har placeret en ordre på en ny, elektrisk færge hos Hvide Sande Shipyard.

- Det er altid rart at kunne handle lokalt. Det er vi meget tilfredse med, siger Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Molslinjen.

Han siger videre, at rederiet med hovedsæde i Aarhus i forvejen 'har rigtig gode erfaringer med Hvide Sande Shipyard i forbindelse med Molslinjens deltagelse i bygningen af Aarhus Universitets forskningsskib Aurora.'

- Ellers er det jo som altid en vurdering af pris sammenholdt med værft-kvalitet, leveringssikkerhed og forståelse af lokale myndighedskrav. Samt omkostninger til for eksempel tilsyn under byggefasen, tilføjer Jesper Maack.

Hvide Sande Shipyard fik ordren i december sidste år, og ifølge tidsplanen skal den nye færge sættes i drift på ruten Esbjerg-Fanø i sensommeren 2021.

Alt i alt løber projektet op i omkring 100 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce