x
Annonce
112

Mor efterlyser flugtbilist: Det kunne være gået helt galt

Både den 16-årige dreng og hans knallert slap med slag og knubs. Privatfoto
En 16-årig dreng på knallert slap med livet i behold, da han blev presset ud i en grøft af en bilist, der efterfølgende flygtede fra stedet.

Aabenraa: - Det var en grim oplevelse, og det kunne være gået helt galt.

Roswitha Stypinsky fra Svejrup er stadig oprevet, efter at hendes 16-årige søn mandag eftermiddag blev udsat for et voldsomt uheld.

Sønnen kørte ad en lige strækning på Bolderslevskovvej vest for Aabenraa, da han pludselig hører en brølen bagfra, og i bakspejlet observerer han en bil, der kommer med høj hastighed.

- Min søn ser, at bilen trækker længere og længere mod højre, og det gør min søn også for at give plads. Bilen fortsætter med at trække mod højre, og det hele ender så med, at bilen trænger min søn helt ud i rabatten, så han styrter. Min søn er overbevist om, at det var en bevidst handling, siger Roswitha Stypinsky.

- Efterfølgende trækker bilen ud til venstre igen og flygter fra stedet i høj hastighed, fortsætter hun.

Der er ingen vidner til selve hændelsen, men kort efter uheldet kommer der en kvinde forbi og tilbyder at hjælpe.

Annonce

Det virker som en bevidst handling.

Roswitha Stypinsky, mor

Ingen nummerplade

Efter uheldet bliver politiet tilkaldt, og den 16-årige dreng kommer på skadestuen. Det viser sig, at han slap billigt.

- Han fik sig nogle slag og knubs, og det samme gjorde knallerten, men det kunne være gået meget værre, siger Roswitha Stypinsky.

Inden ulykken observerer Roswitha Stypinskys søn, at bilen ikke har nogen nummerplade foran, og han når ikke at se, om der er en nummerplade bagpå.

- Og uden nummerplade kan politiet ikke efterlyse bilen, siger Roswitha Stypinsky.

Den uheldige knallertkører har dog en beskrivelse af bilen, og han mener, der er tale om en matsort VW, muligvis Golf 3, med matsorte fælge. Den bil vil Roswitha Stypinsky gerne have fat i.

- Mit håb er, at bilen bliver fundet. Efter at have set uheldsstedet tænker jeg, at bilisten ikke har kunnet overse min søn på strækningen. Det virker som en bevidst handling, siger Roswitha Stypinsky.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce