Annonce
Læserbrev

Mor har svært ved at kappe navlestrengen til Susanne

Læserbrev: Det starter i vuggestuen, går videre i børnehaven og slutter i skolen, hvor mor altid følger med på sidelinjen. Mor bliver nærmest 24/7 opdateret med datterens gøremål over mobilen, forældreintra og sociale medier.

Tidligere havde man som forældre tillid til børnehaven og skolen, når man overlod sine børn til dem.

Måske startede det allerede med den tidligere folkeskolelov, hvor det blev bestemt, at "lærerne i samarbejde med forældrene skulle undervise eleverne". Intensionerne var gode nok, man ville have forældrene til at tage ansvar. Problemet er blot, at moderne forældre, efter mobiltelefonen og de sociale medier, mener, at de hele tiden "skal være på".

Det samme mønster går videre, når Susanne kommer på efterskole. Mor følger med på sidelinjen. Mor er på hele døgnet over mobilen og Facebook.

Bliver Susanne presset eller gør det lidt ondt, ringer hun straks hjem til mor. Mor følger hele tiden med i Susannes dagligdag 24/7. Har Susanne kærestesorg bliver det livligt diskuteret på Facebook med både mor og de øvrige mødre.

Det, som skulle være en frigørelse for Susanne til at blive voksen, ender med at blive en fastholdelse til navlestrengen. Mor er altid i den anden ende af mobilen dag og nat.

Mor ikke bare blander sig i forhold til lærerne og de øvrige elever. Hun er også på Facebook med hele elevflokken og deres mødre. Ethvert problem bliver livligt vendt og drejet på Facebook og alle har en mening om store og små ting, der foregår på efterskolen.

Det, som skulle være en frigørelse for Susanne, lære at flytte hjemmefra og prøve at stå på egne ben sammen med andre unge og nye voksne, i trygge rammer, ender med at blive en frustration for Susanne, der ikke ved hvem, man skal være loyal over for. Er det skolen? Læreren eller mor derhjemme?

Tidligere var det sådan, at når man sendte sit barn på efterskole, så havde man tillid til, at skolen klarede de små problemer i dagligdagen. Man havde tillid til, at barnet fik trøst hos sin lærer. Hvis det gik helt galt, så kontaktede man skolen og fik en snak.

At mor ringer, skriver og blander sig i barnets dagligdag sker nok ud fra den gode vilje, men det har ofte den modsatte virkning - et frustreret barn, som hænger fast i navlestrengen og aldrig lærer at stå på egne ben.

Hvor ville det være dejligt, om mødrene kunne lære at lade være med at blande sig i efterskolens dagligdag. Hvor ville det være dejligt, om mødrene havde mod til at kappe navlestrengen og lade deres barn selv klare de små dagligdags problemer på efterskolen, have tillid til, at efterskolen selvfølgelig kontakter hjemmet, hvis der er problemer og hvor det er nødvendigt at indblande forældrene.

Måske skulle vi starte med at sende mor på efterskole uden mobiltelefon og Facebook

Lad dog Susanne have fred, så hun kan lære at stå på egne ben.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce