Annonce
Esbjerg

Mor med mand og to børn: Firedages arbejdsuge er en rigtig god fidus

Louise Eisgart er glad for, at der indføres firedages arbejdsuge ved Jobcenter Esbjerg, da det giver et mere fleksibelt arbejds- og privatliv. Privatfoto
Louise er jobmentor ved jobcentrets JobAktiv og glæder sig til den nye firedages arbejdsuge. Hun venter gode weekender med styr på familielivet allerede fredag. Og så er hun glad for at slippe for en stor prikke- og fyringsrunde
Annonce

Esbjerg: En firedages arbejdsuge er en rigtig god fidus for de fleste ansatte på Jobcenter Esbjerg.

Det mener Louise Eisgart, HK'er og jobmentor ved JobAktiv på Energivej i Esbjerg, der er en stor afdeling under Jobcenter Esbjerg.

Hun har svært ved at forstå modviljen mod den frivillige og fleksible ordning med fire arbejdsdage og en lang weekend fra fredag til søndag.

- Det bliver et kæmpe plus for mig og min familie. Det bliver fantastisk at kunne starte weekenden med at have styr på det hele. Jeg kan gøre rent og købe ind fredag formiddag, mens vores to børn er i skole og være klar til weekenden, når de kommer hjem, siger Louise Eisgart, hvis mand arbejder meget, så hun står med meget af de praktiske i hjemmet i Hjerting.

Hun er sikker på, at et fleksibelt arbejds- og familieliv er fremtiden, så man med frivillige ordninger om antal arbejdsdage og arbejdstid kan tilrettelægge sit privatliv.

- Når arbejdsgiverne viser tillid ved, at vi må planlægge vores arbejdstid individuelt, så er vi selvfølgelig også mere fleksible. Hvis en virksomhed har behov for et møde fredag, så møder jeg da ind, siger hun om sin rolle som jobmentor.

Blandt Louises 16 kolleger er de fleste positive, nogle har valgt at gå lidt ned i arbejdstid for at få det til at fungere. To-tre kolleger ser den korte arbejdsuge som et kæmpeproblem og kan ikke få det til at fungere og vil derfor fortsætte på femdages uge.

Fra artiklen

Annonce

Positivt med fire dage

Da Louise hørte om forsøget med firedages uge, snakkede hun med familien og tænkte over, hvordan det passer med families tilværelse.

- Jeg kunne så se, at det vil blive rigtig positivt med de fire dage, hvor vi kan lave en flexplan over en måneds arbejde med for eksempel et par rigtig lange dage. Ligesom vi kan bevare vores flexsystem med arbejdstid individuelt over ugen. Samtidig får vi to ugentlige timer til fordybelse, hvor vi får tid til at læse lovstof, afgørelser og sætte os ind vores sager - og det kan vi gøre hjemme, forklarer Louise.

Sagsbehandlerne og socialrådgiverne har manglet tid til dette. På arbejde er der så travlt, at de ikke kan nå at læse lovstoffet.

Blandt Louises 16 kolleger er de fleste positive, nogle har valgt at gå lidt ned i arbejdstid for at få det til at fungere. To-tre kolleger ser den korte arbejdsuge som et kæmpeproblem og kan ikke få det til at fungere og vil derfor fortsætte på femdages uge.

For de ansatte er det vigtigt, at der er tale om et tilbud og ikke tvang. De fleste kan få det til at hænge sammen og ser den korte arbejdsuge som et personalegode.

Annonce

Nogle ville starte til 1. januar

Ideen til firedages ugen kom for at afbøde nye sparekrav til Jobcenter Esbjerg.

- Vi er vant til store sparerunder, og det er enormt hårdt for alle at sidde og at vente på, hvem der bliver prikket. Det er en fordel, at vi ikke skal ud i en stor fyringsrunde, siger Louise Eisgart.

Flere af de ansatte har på personalemøder presset på for at komme i gang 1. januar, men aftalerne skal på plads, så starten ventes til april. Nogle er dog allerede begyndt at ændre på arbejdstiderne.

For de, der vælge at fortsætte med at arbejde fredag, vil en afdeling af jobcentret være åben. Blandt andet JobAktiv på Energivej med plads til 80 medarbejdere er en mulighed. I alt omkring 500 ved Jobcenter Esbjerg bliver omfattet af tilbuddet om de nye arbejdstider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce