Annonce
Indland

Mor og datter dømt: Vrede over extensions førte til røveri

Mor og datter har fået fire måneders fængsel for røveri på frisør, der havde lavet extensions på datteren.

En 52-årig mor og en datter på 20 år er onsdag blevet idømt fire måneders fængsel for et voldeligt røveri som følge af utilfredshed med nogle extensions, datteren fik lavet hos en frisør i Ishøj.

Sagen startede, da moren tog sin datter med til frisøren for at få lavet extensions, der er en kunstig tilføjelse til håret, som gør det længere.

Hverken moren eller datteren var dog tilfredse med frisørens arbejde, og efter et rum tid vendte de tilbage for at give udtryk for deres utilfredshed.

Her opstod et skænderi med frisøren, og moren tildelte ifølge anklagemyndigheden et knytnæveslag til frisøren.

Kort efter tog moren frisørens telefon og gik sammen med datteren fra salonen.

Frisøren fulgte efter de to ud til en bil uden for frisørsalonen, hvor skænderiet fortsatte. I den forbindelse tildelte datteren frisøren et spark. Dermed blev konfrontationen til et voldelig røveri i anklagemyndighedens øjne.

Moren og datteren nægtede både slag, spark og telefonrøveri. Retten i Glostrup lagde dog ifølge anklagerfuldmægtig Louise Algren vægt på vidneudsagn fra både frisøren og et vidne, der havde set den del af skænderiet, der fandt sted ved bilen.

Både mor og datter blev idømt fire måneders fængsel. Morens straf er ubetinget, mens datterens er betinget med krav om 100 timers samfundstjeneste.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce