Annonce
Vejen

Mor og søn fra Vejen vil svømme og sejle Danmark rundt

Ilse og Lars Simonsen skal sejle og svømme Danmark rundt. Foto: Maria Retoft Pedersen

Som den første nogensinde vil Lars Simonsen fra Vejen svømme Danmark rundt - og han tager mor Ilse med i kajak.

Annonce

Vejen: 42-årige Lars Simonsen, stammer oprindelig fra Vejen, men er i dag er bosat i Svanninge. Tirsdag den 5. juni kaster sig bogstavelig talt ud i et kæmpe eventyr. Klokken 9.00 springer han i vandet ved Vidå-slusen ved Tønder for at svømme Danmark rundt i åbent hav. På sidelinjen i kajak har han sin 67-årige mor, Ilse Simonsen.

- Det er en helt speciel kajak, jeg skal sejle i. Den betjenes ved hjælp af pedaler, og der er plads til to personer, så jeg kan sejle Lars i land, når han har brug for en pause, forklarer hun.

Og pauser bliver der brug for på den godt 1.300 kilometer lange svømmetur, der går hele vejen op om Grenen, rundt om Sjælland, inden parret når i mål ved Flensborg Fjord.

- Jeg planlægger at svømme cirka 10 kilometer om dagen, siger Lars, der blandt andet har været i intensiv svømmetræning et par dage hos en svensk ironman-atlet, som har givet ham en god teknik samt gode øvelser at træne videre med.

Da Lars sagde, at han ville svømme Danmark rundt tænkte jeg, at det var det mest sindssyge, han endnu har fundet på. Og da han så sagde, at han ville have mig med, så tænkte jeg: "Det er for vildt, men jeg gør det sgu! Tænk, at han vil tage på sådan et eventyr sammen med mig".Ilse Simonsen

Annonce

Fokus på gode formål

- Mange har cyklet, og flere har gået Danmark rundt. Men der er ikke nogen, der har svømmet. Jeg synes, det er spændende at gøre noget, som jeg i princippet ikke ved om kan lade sig gøre, siger Lars Simonsen om den udfordring, han har stillet sig selv.

For Ilse har optakten været en del løbetræning, men det er hun ikke uvant med.

- Jeg har altid været aktiv, og jeg dyrker både løb og yoga. Jeg har løbet både hel- og halvmaraton, men jeg er jo ikke 40 længere. Hastigheden bliver jo ikke så høj, når Lars skal kunne følge med, men det er mange timer at skulle sidde i kajakken, siger hun.

Lars og Ilse Simonsen skal have omkring 80 kilo oppakning med på turen, blandt andet kogegrej, telt, proviant osv. - Men vi håber, at vi undervejs også vil møde folk, som har lyst til at invitere os indenfor. Og måske får nogen lyst til at svømme eller sejle lidt af ruten sammen med os, lyder det fra parret,der har valgt at benytte turen til at sætte fokus på nogle gode formål. De vil støtte Julemærkefonden og Depressionsforeningen. - Det er nogle vigtige sager for os. Jeg er selv "julemærkeven", og jeg har selv haft stress og depression inde på livet, siger Ilse Simonsen. Undervejs på deres tur rundt vil de forsøge at lave nogle arrangementer i samarbejde med foreningernes lokalafdelinger, som forhåbentlig vil give noget opmærksomhed.

- Vi vil gerne være med til at sprede budskabet om det gode arbejde, siger Lars Simonsen.

Annonce

Giver ikke op

Mor og søn er ikke i tvivl om, hvad de glæder sig mest til. - Jeg ser allermest frem til at være sammen med dig, kommer det prompte fra Lars Simonsen, der kaster et blik mod sin mor, der nikker bekræftende. - Og så det der med, at man slet ikke skal koncentrere sig om andet end at svømme og padle. Det er dejligt befriende, tilføjer han og erkender, at han da også ser frem til nogle af de mere udfordrende passager på ruten - blandt andet turen rundt om Grenen og over Storebælt. - På den måde er vi ret afhængige af vejret, understreger han. Parret er dog helt enige om, at det skal gå meget galt, hvis ikke de skal gennemføre. - Faktisk har vi slet ikke tænkt tanken, at vi skulle blive nødt til at give op. Men hvis det skulle ske, så må vi jo komme tilbage senere og fortsætte, hvor vi slap, siger Lars Simonsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce