Annonce
forside

Mor og søn kørt ned på cykeltur: Bilist er stukket af

Foto: Heidi Bjerre-Christensen
Annonce

En 40-årig kvinde og hendes otte-årige søn blev lørdag over middag kørt ned, da de cyklede på Roustvej ved Varde.
En bilist ringede klokken 12.14 til politiet og fortalte, at der lå to cyklister i vejkanten, og der blev sendt både lægebil, ambulancer og politi til stedet.

- Det lød rigtig alvorligt men viste sig heldigvis, da ambulancerne nåede frem, at de begge var ved bevidsthed, og kvinden var så frisk, at hun kunne ringe til sin mand og sige, at de var ok, inden de blev kørt til sygehuset og behandlet for knubs, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Torben Møller.

På stedet fandt man et afrevet sidespejl og et Renault-mærke, men bilisten var stukket af.

- Det er fuldstændig utænkeligt, at en bilist ved sine fulde fem ikke opdager, at man påkører to cyklister med en kraft, så sidespejlet ryger af. Vi vil meget gerne tale med folk, der ser en blå bil uden højre sidespejl, siger Torben Møller.

Sidespejlet stammer fra en Renault, og politiet inddrager nu en bilforhandler i opklaringen for at finde flugtbilisten.

Politiet kontaktes på telefon 114.

Sidespejlet som politiet fandt på stedet, hvor cyklisterne var blevet påkørt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Annonce