Annonce
Sønderborg

Mor politianmelder chauffør for krænkelser i skoletaxa

En forælder på Huholt Skole har anmeldt en taxachauffør for krænkelser under skolekørsel af hendes søn og andre børn. Arkivfoto
Forældre anklager ledelsen på Huholt Skole for ikke at tage sag om mobning af deres børn i en skoletaxa alvorligt nok.

Sønderborg: Børn har været udsat for mobning af andre børn og chaufføren under taxakørsel hjem fra Huholt Skole, uden at skolen gør noget, lyder det fra to forældre.

- Vi oplever, at vi ikke bliver tager taget alvorligt, fortæller Pernille Solak, der har en tiårig dreng med ADHD, som siden oktober har gået på specialskolen uden for Sønderborg.

Hendes søn har tidligere fortalt moren, at han blev drillet i taxaen, hvilket moren har sagt på skolen. Sagen tog dog først for alvor fart, da drengen på eget initiativ med sin mobiltelefon lavede en lydoptagelse fra skoletaxaen.

- Jeg bliver noget chokeret, da jeg hører optagelsen. Det er ikke kun drilleri men grov mobning, lyder det fra Pernille Solak.

På optagelsen, som JydskeVestkysten har hørt, bliver der sagt ord som “sorte neger”, ”negerdrengen” “hans mor er en sort neger”. Det fremgår også, at chaufføren intet gør for at stoppe de racistiske udtalelser.

Tværtimod kommer han med kommentarer til børnene, som kan rumme seksuelle undertoner. På optagelsen siger chaufføren, “skal du hjem og lave små børn” og “skal du så hjem og lave store børn”.

- I min optik sidestiller jeg det som et overgreb og krænkende. Ikke kun i forhold til min egne men alle de børn, der kører med. Jeg bliver bekymret for, om vores børns til tider uhensigtsmæssige adfærd, skyldes påvirkninger fra voksne menneskers uacceptable adfærd, siger Solak, som selv er socialrådgiver.

Annonce

Chauffør hjælper ikke

Også Mia Jespersens niårige søn er blevet mobbet i skoletaxaen hjem fra Huholt Skole af andre børn, uden chaufføren greb ind.

- Der har været flere episoder. hvor han har været udsat for betydelig mobning. Også episoder hvor børnene beder chaufføren om hjælp, men ikke får den. Tværtimod indgår han i mobberiet, hvilket jo ikke er særligt betryggende, siger Mia Jespersen, hvis søn har gået tre år på skolen.

Begge forældre har kontaktet ledelsen på Huholt Skole for at få mobberiet stoppet, chaufføren skiftet ud og taxaselskabet til at stramme op.

Ifølge Pernille Solak har skoleledelsen taget en snak med børnene og bedt taxaselskabet tale med chaufføren, men andet er tilsyneladende ikke sket. Solak mener, skolen burde politianmelde chaufføren.

- En reprimande er ikke godt nok. Han skal ikke bestride et job som omhandler børn. Han griber jo ikke ind, når der bliver mobbet. Tværtimod taler han ind i krænkelser og krænker øvrige børn, siger Pernille Solak, som derfor selv har politianmeldt chaufføren.

Politiet ser nu på sagen og har blandt andet bedt Solak om videoen.

Vil ikke tie stille

Ifølge Pernille Solak er mobningen ikke stoppet, og chaufføren kører stadig.

- Vi har ikke råd til at sige, ”hvis det sker igen”. Vi skal gøre noget i stedet for at lukke øjnene. Ellers er vi medvirkende til, at børnene bevæger sig i miljøer, hvor krænkende adfærd og mobning bliver legalt.

I dag kører de to drenge med en anden skoletaxa, hvor der ikke er problemer. Alligevel er de to mødre langt fra tilfredse.

- Skolelederen tror, hun har lukket munden på mig, men det løser jo ikke det generelle problem at flytte min søn til en anden taxa. For den anden chauffører kører stadig. Det er bekymrende den måde, skolen håndterer det her på, siger Pernille Solak.

Hvis det stod til de to forældre, var det en uddannet pædagog, som kørte børnene. Alternativt skulle en pædagog køre med og holde orden.

- Det burde være en selvfølge, at en skole griber ind, når noget sådan sker. Er det her den måde, vi vil behandle børnene på? Jeg er dybt chokeret, siger Pernille Solak.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce