Annonce
forside

Mor slipper for bøde for at hænge blotter ud på nettet

Højesteret slår fast, at mor fra Nyråd ved Vordingborg ikke skal straffes for at have delt billede af blotter på Facebook. (Arkivfoto)

Højesteret forkaster anklagemyndighedens forsøg på at rejse ny tiltalte mod kvinde, der først blev frifundet.

Rikke Louise Andersen fra Nyråd ved Vordingborg slipper for bøde for at offentliggøre billede af blotter på Facebook. Højesteret har valgt at afvise sagen.

Ifølge Højesteret har anklagemyndigheden nemlig rejst tiltale mod kvinden for noget, som hun allerede var blevet frifundet for. Og det må man ikke.

Kvinden blev i første omgang frifundet for overtrædelse af én bestemmelse i persondataloven. Det fik anklagemyndigheden til at rejse tiltale efter en anden bestemmelse.

Den blev hun i juni 2017 ved Retten i Nykøbing Falster dømt for at have overtrådt. Og Østre Landsret stadfæstede dommen i januar 2018.

På grund af sagens principielle karakter fik hun lov at indbringe sagen for Højesteret. Og her har retsformand Thomas Rørdam og fire kolleger nu valgt at afvise sagen.

- Højesteret finder efter det anførte, at retsforfølgningen i den foreliggende sag er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning i både Den Europæiske Unions Charter og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det blandt andet i afgørelsen.

Sagen begyndte tilbage i august 2016. Her fortalte Rikke Louise Andersens datter, at hun og en veninde havde mødt en blotter.

Det var foregået på Dagli' Brugsens parkeringsplads i Nyråd, og Rikke Louise Andersen kontaktede efterfølgende butikken for at se overvågningsvideo.

Det fik hun lov til, og hun tog billeder af blotteren med sin telefon. Hendes mand ringede til politiet og anmeldte blotteren.

Rikke Louise Andersen valgte at lægge billederne af blotteren ud på Facebook. Han blev siden anholdt og idømt 10 dagbøder à 250 kroner.

Men Rikke Louise Andersen selv blev også sigtet. For ifølge anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi havde hun nemlig overtrådt persondataloven.

Hun nægtede dog at betale en bøde, og i retten blev hun da også frifundet. Retten mente, at det kun var den dataansvarlige - altså Dagli' Brugsen, som ejede overvågningskameraet - der kunne stilles til ansvar.

Det fik anklagemyndigheden til at rejse en ny tiltale. Den drejede sig i stedet om videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden persons strafbare forhold.

Og trods frifindelsen i første omgang udløste den nye anklage en bøde på 5000 kroner samt et krav om at betale sagens omkostninger. Samme resultat nåede landsretten frem til.

Men Højesteret mener altså, at det såkaldte ne-bis-in-idem-princip er overtrådt. Det handler om, at man ikke kan strafforfølges for den samme lovovertrædelse to gange.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce