Annonce
forside

Mor slipper for bøde for at hænge blotter ud på nettet

Højesteret slår fast, at mor fra Nyråd ved Vordingborg ikke skal straffes for at have delt billede af blotter på Facebook. (Arkivfoto)

Højesteret forkaster anklagemyndighedens forsøg på at rejse ny tiltalte mod kvinde, der først blev frifundet.

Rikke Louise Andersen fra Nyråd ved Vordingborg slipper for bøde for at offentliggøre billede af blotter på Facebook. Højesteret har valgt at afvise sagen.

Ifølge Højesteret har anklagemyndigheden nemlig rejst tiltale mod kvinden for noget, som hun allerede var blevet frifundet for. Og det må man ikke.

Kvinden blev i første omgang frifundet for overtrædelse af én bestemmelse i persondataloven. Det fik anklagemyndigheden til at rejse tiltale efter en anden bestemmelse.

Den blev hun i juni 2017 ved Retten i Nykøbing Falster dømt for at have overtrådt. Og Østre Landsret stadfæstede dommen i januar 2018.

På grund af sagens principielle karakter fik hun lov at indbringe sagen for Højesteret. Og her har retsformand Thomas Rørdam og fire kolleger nu valgt at afvise sagen.

- Højesteret finder efter det anførte, at retsforfølgningen i den foreliggende sag er i strid med forbuddet mod dobbelt strafforfølgning i både Den Europæiske Unions Charter og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det blandt andet i afgørelsen.

Sagen begyndte tilbage i august 2016. Her fortalte Rikke Louise Andersens datter, at hun og en veninde havde mødt en blotter.

Det var foregået på Dagli' Brugsens parkeringsplads i Nyråd, og Rikke Louise Andersen kontaktede efterfølgende butikken for at se overvågningsvideo.

Det fik hun lov til, og hun tog billeder af blotteren med sin telefon. Hendes mand ringede til politiet og anmeldte blotteren.

Rikke Louise Andersen valgte at lægge billederne af blotteren ud på Facebook. Han blev siden anholdt og idømt 10 dagbøder à 250 kroner.

Men Rikke Louise Andersen selv blev også sigtet. For ifølge anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi havde hun nemlig overtrådt persondataloven.

Hun nægtede dog at betale en bøde, og i retten blev hun da også frifundet. Retten mente, at det kun var den dataansvarlige - altså Dagli' Brugsen, som ejede overvågningskameraet - der kunne stilles til ansvar.

Det fik anklagemyndigheden til at rejse en ny tiltale. Den drejede sig i stedet om videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden persons strafbare forhold.

Og trods frifindelsen i første omgang udløste den nye anklage en bøde på 5000 kroner samt et krav om at betale sagens omkostninger. Samme resultat nåede landsretten frem til.

Men Højesteret mener altså, at det såkaldte ne-bis-in-idem-princip er overtrådt. Det handler om, at man ikke kan strafforfølges for den samme lovovertrædelse to gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce