Annonce
Indland

Mor efter dødsstraf i Marokko: Så kan de ikke såre andre

-/Ritzau Scanpix
Retten i Salé i Marokko fældede torsdag dom over tiltalte i sag om drab på dansk og norsk kvinde i december.

Moren til den terrordræbte Louisa Vesterager Jespersen er tilfreds med torsdagens domme ved retten i Salé i Marokko.

Her blev tre mænd idømt dødsstraf.

- Det giver os noget retfærdighed til vores døtre, at det er sådan, at når de (de dømte, red.) dræber folk, så får de selv samme tur, så de ikke kan gøre gå ud og gøre det mod andre.

- Det vigtigste for mig er retfærdighed for pigerne og for os, siger Helle Vesterager Jespersen til TV2.

24-årige Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland på 28 år blev dræbt i Atlas-bjergene i december sidste år, da de var på vandretur i området.

De blev slået ihjel med kniv og efterfølgende halshugget. Det hele blev optaget på video af de tre Islamisk Stat-sympatisører.

Ud over de tre mænd, der blev idømt dødsstraf, blev en fjerde mand ifølge TV2 idømt livsvarigt fængsel, mens 20 andre er idømt mellem 5 og 25 års fængsel for deres roller i dobbeltdrabet.

Dommene til de tre mænd tror Helle Vesterager Jespersen imidlertid ikke vil læge nogen sår efter drabene i december. Men det vil kunne give ro, fortæller hun.

- Det vil kunne give mig lidt mere ro på, så jeg tænker, at de ikke kan gå ud og såre andre mennesker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilbrand: Toyota brændte i Sommersted

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];