Annonce
Udland

Morales: Mexico har reddet mit liv

Edgard Garrido/Reuters
Mexico har forhandlet med flere lande for at sikre Morales sikker passage fra Bolivia til Mexico.

Et fly med Bolivias afsatte præsident Evo Morales om bord er tirsdag landet i Mexico City.

Det viser billeder på mexicansk tv tirsdag aften dansk tid.

Ved ankomsten siger Morales i sin første udtalelse, at Mexico har reddet hans liv.

Ekspræsidenten gentager, at han har været udsat for et kup. Både hans eget og hans søsters hus er blevet ransaget, fortæller han.

Han forsvarer samtidig sin politiske indsats i Bolivia, hvor han har været præsident fra 2006 og frem til søndag.

Morales er den første præsident fra Bolivias oprindelige indianske befolkning.

Han nævner ved ankomsten til Mexico tirsdag, at han har kæmpet for oprindelige folks rettigheder og for at forbedre vilkårene for de fattigste.

Og han understreger, at han fortsat vil være politisk aktiv.

- Kampen fortsætter, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Der vil først blive fred, når der er sikret social retfærdighed for alle.

Mexico har forhandlet med flere latinamerikanske lande for at sikre, at Morales kunne flyve under sikre forhold fra Bolivia til Mexico. Det oplyste den mexicanske udenrigsminister, Marcelo Ebrard, tidligere tirsdag.

Mandag meddelte Ebrard, at Morales har fået asyl i Mexico.

Morales trådte søndag tilbage efter knap tre ugers store demonstrationer i Bolivia. Store dele af befolkningen mener, at der var fiflet ved resultaterne af præsidentvalget den 20. oktober.

Det blev bekræftet af en rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), hvilket pressede Morales til at love at lade valget gå om. Få timer efter, at han var kommet med det løfte, gik han af.

Med både præsidentens, vicepræsidentens og parlamentsformandens bratte afgang er der opstået et politisk magttomrum i Bolivia.

Senere tirsdag ventes medlemmerne af Overhuset i Bolivia at samles for at drøfte vejen videre.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce