Annonce
Udland

Morales vil vende hjem til Bolivia og danne folkemilits

Stringer/Reuters
Morales henviser til, at der i Venezuela er omkring 3,2 millioner civile, som er knyttet til en milits.

Bolivias ekspræsident Evo Morales, der lever i eksil i Argentina, siger, at han vil have oprettet lokale militsgrupper i sit land, som kan støtte ham, hvis han vender hjem.

- Inden længe vil jeg vende tilbage til Bolivia, hvor vi vil organisere væbnede folkemilitser, som det er sket i Venezuela, siger Morales til RKC.

Morales henviser til, at der i Venezuela er omkring 3,2 millioner civile, som er knyttet til en milits oprettet af landets tidligere venstreorienterede præsident, Hugo Chávez - en tidligere allieret til Morales.

Militsen tjener i dag den nuværende præsident Nicholas Maduro.

- Hvis jeg vender hjem, så må vi organisere almene, væbnede militsgrupper, som man har gjort det Venezuela, siger Morales i interviewet med mediegruppen RKC.

I en kommentar til nyhedsbureauet Reuters siger Morales, at han står ved udtalelserne om militsen, men at han ikke vil have bevæbnede militser.

I Bolivia har statsanklageren udsendt en arrestordre på den venstreorienterede Morales. Den midlertidige regering i landet anklager ham for at anstifte til oprør og for terrorisme.

Morales gik af som præsident den 10. november. Han søgte først eksil i Mexico, men kom hurtigt til Argentina, som grænser op til Bolivia.
Morales var den første præsident fra Bolivias oprindelige befolkning.

Han sig, er at det var "en gigantisk fejltagelse", at hans regering ikke havde "en plan B", da den højreorienterede opposition tvang ham til at flygte fra sit land.

Han siger, at han vil vende tilbage til Bolivia, når valgkampen op til valget den 3. maj begynder.

Han risikerer at blive anholdt og fængslet, hvis han gør det.

Bolivia har været præget af demonstrationer for og imod Morales, siden han forlod landet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Tuk-tuk-fører stak af fra politiet

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce