Annonce
Nordtyskland

Moralske anfægdelser og lave honorarer betyder, at stadig færre læger vil udføre aborter

Honoraret for at udføre en abort er så lavt, at der er tale om en underskudsforretning for lægerne. Modelfoto: Colourbox.
Efterhånden er der kun fem læger i Flensborg, der er villige til at afbryde et svangerskab. Snart forsvinder også muligheden for at få abort på sygehuset.

FLENSBORG: For kvinder bliver det sværere og sværere at få afbrudt en graviditet. I Flensborg tilbyder blot fem lægeklinikker abort. For øjeblikket udfører også det ene af byens sygehuse, nemlig Diakonisse-hospitalet, indgrebene. Men når Diakonisse-hospitalet bliver lagt sammen med byens andet sygehus, Franziskus-hospitalet, er det slut med aborter på den nye, fælles supersygehus, der forventes færdig i 2028. Franziskus bliver nemlig drevet af en katolsk organisation, der af religiøse årsager afviser svangerskabsafbrydelser.

- På nuværende tidspunkt er kapaciteten tilstrækkelig. Men på længere sigt kan kvinder få problemer, hvis der ikke bliver grebet ind, siger gynækologen Gert Kotter fra Flensborg til Flensburger Tageblatt.

Mangler åbenhed

Gerd Kotter er den eneste læge, som har villet drøfte problemstillingen med avisen. Der findes heller ikke nogen liste over hvilke læger, der rent faktisk er villige til at udføre en abort. Kvinder kan dog få den nødvendige information hos familierådgivningen Pro Familia.

Selvfølgelig er det ubehageligt at tale om penge i denne sammenhæng, men desværre er det nødvendigt.

Gerd Kotter.

I Tyskland kan kvinder senest få en abort, når de er 14 uger henne i deres svangerskab. Abort er fortsat et tabu-tema i Tyskland. Ganske vist er det fuldt lovligt at få fjernet et uønsket foster. Men lovgivningen pålægger kvinderne at søge vejledning før indgrebet. De skal således kunne dokumentere, at de har været i kontakt med en familierådgivning, før de kan få afbrudt svangerskabet.

Foruden moralske anfægtelser er også økonomien en forklaring på, at få læger vil udføre en abort.

- Selvfølgelig er det ubehageligt at tale om penge i denne sammenhæng, men desværre er det nødvendigt. Sygekassernes tilskud er så lavt, at en praksis måske har 90 euro til overs, når udgifterne til medicin og udstyr er trukket fra. I sidste nede er der altså tale om en underskudsforretning, hvis alle de øvrige udgifter skal dækkes ind, konstaterer Gert Kotter.

Annonce

Unødigt køreri

Han erkender, at de berørte kvinder nok skal finde hjælp et eller andet sted. Men lange køreture er i hans optik en komplet unødig belastning for kvinder, hvis situation i forvejen er vanskelig.

Og turene kan virkelig blive ganske lange. Situationen er nemlig ganske den samme i Flensborgs umiddelbare naboskab, Nordfrisland og Slesvig-Flensborg Amt.


Annonce
Nordtyskland For abonnenter

Godt nyt: Tyske supertog kan også komme på skinnerne i Sønderjylland

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Navne

Mindeord over stifter af stort transportfirma: "Betal kontant og hold lidt i reserve" blev Bents slogan

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Nordtyskland

Smitten bliver ved med at falde i region med de færreste coronatilfælde

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Sydjylland

I aften går det løs: Politiet klar med kæmpe julerazzia

Annonce