Annonce
Læserbrev

Morten er et friskt pust i vores kreds

Læserbrev: På onsdag (22.1) skal det afgøres, hvem der skal være Vardekredsens næste Folketingskandidat for Venstre. Valget står mellem to stærke profiler. Men alligevel vil vi gerne tydeliggøre Venstre Ølgods holdning.

Vi har brug for en ny opskrift på, hvordan vores profil skal se ud, hvis vi vil have en chance for at få én stemme på Christiansborg. Vi har brug for en frisk pust for at samle Venstre-stemmerne i vores kreds. Og kunne tiltrække nye vælgergrupper under vores blå faner.

Morten har formatet, som skal til. Han er et ungt menneske, som ved flere lejligheder har vist, at han har et kæmpe format – ikke blot er han god retorisk, men at han har en kæmpe viden om politik og generelt samfundet. Han har stærke ideer for vores område, fx ønsker han at kæmpe for flere uddannelsespladser i vores område. Jeg tror, at ved, at vi får en anderledes profil, så har vi mulighed for at slå igennem og få brudt den ellers kedelige situation og få vores egen kandidat valgt!

Han besidder også evnerne til kunne føre en valgkamp, som allerede vil begynde den 23. januar. Vigtigheden af dette kan ikke undervurderes. Morten har ført valgkamp for Jakob Ellemann. Og ledet VU’s EP-valgkamp og VU’s Folketingsvalgkamp. Han ved præcis, hvad der kræves for at kunne slå igennem medierne og få den rigtige opmærksomhed, vi trænger til.

Derfor anbefaler vi varmt alle til at stemme på Morten Møller Sørensen. Lad os få et frisk pust i vores kreds.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce