Annonce
Kolding

Morten fejrer 40 år på landevejen

Morten Petersen fejrer 40 års jubilæum hos Andertech A/S. Foto: PR

Kolding: I plastindustrien er Morten Petersen en af landevejens helte, hvor han i nu 40 år har kørt land og rige rundt for at holde hjulene i gang hos plastproducerende virksomheder.

Morten er ekspert i servicering i sprøjtestøbemaskiner. I alle årene har Morten, der oprindeligt er uddannet elektriker, arbejdet for samme virksomhed. I 1981 blev han ansat hos Klöckner Ferromatik i Brøndby, der var etableret som et joint venture mellem den tyske udstyrsproducent Ferromatik og dens danske distributør.

I 2007 blev Ferromatik Danmark opkøbt af Andertech A/S. Dermed kan Morten prale af, at han nu er den medarbejder i Ferromatik/Andertech, der har højest anciennitet.

Kort efter sin ansættelse flyttede Morten til Kolding for at komme tættere på de jysk-fynske plastvirksomheder. Siden er hans ansvarsområde blevet udvidet til at dække hele landet.

I sin fritid driver Morten Petersen sammen med sin kone en kennel for schäferhunde. Deltagelse i hundeudstillinger bliver det også til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Onsdag kan sønderjysk restaurant genåbne for op til 50 gæster: - Det er en stor lettelse

Annonce