Annonce
Indland

Morten fra Morten og Peter er død

Morten Jensen (th) er død. Han var del af den kendte duo Morten og Peter.

Morten Jensen, der blev danmarkskendt fra tv-programserien "Morten og Peter", er død - 41 år.

Morten Jensen, der var del af den kendte duo Morten og Peter, er død. Han blev 41 år.

Det skriver Klub Svanen, et klub for personer med fysiske eller psykiske handicap, på Facebook.

Morten Jensen og Peter Palland blev kendt over hele Danmark og var med til at mindske stigmatiseringen af psykisk sygdom. Det skete via de meget sete programmer med de to på TV2.

- Selv om solen står højt på himlen, er i dag alligevel en sorgens dag.

- Vores alle sammens Morten Jensen er nemlig taget videre til den anden side efter længere tids op- og nedture med sygdom.

- I dag sender vi alle vores tanker og masser af kærlighed afsted til Mortens familie og venner. Morten vil af Klub Svanen blive husket som en drillepind, der altid spredte godt humør omkring sig

- Og vi kommer alle sammen til at savne Morten og hans utrolig varme væsen, skriver Klub Svanen på sin hjemmeside.

Morten og Peter blev kendt allerede i 1991 fra programmerne "Er jeg da helt gak, mor". Programmerne skildrede de to venner, der begge har Downs syndrom.

I over 20 år optrådte de to sammen i flere programmer, hvor deres op- og nedture med hinanden blev foreviget.

Morten Jensen var privat meget glad for musik og en stærk fortaler for Socialdemokratiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];