Annonce
Billund

Morten Løkkegaard blev topscorer i Billund Kommune

Med 1223 personlige stemmer i Billund Kommune, blev Morten Løkkegaard (V) valgets største stemmesluger i kommunen. Arkivfoto: Benny Gade.
Den tidligere vært på TV-Avisen var den kandidat, der ved søndagens valg fik flest personlige stemmer i Billund Kommune.

Billund Kommune: Præcis 12.009 mennesker i Billund Kommune valgte søndag at begive sig hen til et af kommunens i alt syv afstemningssteder for at afgive deres stemme til valget til Europaparlamentet. Af dem valgte i alt 1223 mennesker at sætte deres kryds ud for Venstres spidskandidat, den tidligere nyhedsvært på TV-Avisen Morten Løkkegaard, som dermed blev den kandidat, som flest mennesker i Billund Kommune stemte personligt på.

I alt tre kandidater fik inden for Billund Kommunes grænser flere end 1000 personlige stemmer. Peter Kofod, der var spidskandidat for Dansk Folkeparti, fik 1083 stemmer, trods den enorme vælgerlussing som hans parti og hele landet måtte indkassere. Tidligere minister Søren Gade, der var helt nede som nummer fire på Venstres liste, fik 1046 krydser.

Annonce

Top-10: Sådan stemte Billund Kommune

Disse kandidater fik ved søndagens valg flest personlige stemmer i Billund Kommune

:

1. Morten Løkkegaard (V) - 1223 stemmer.

2. Peter Kofod (DF) - 1083 stemmer.

3. Søren Gade (V) - 1046 stemmer.

4. Asger Christensen (V) - 753 stemmer.

5. Jeppe Kofod (S) - 697 stemmer.

6. Christel Schaldemose (S) - 674 stemmer.

7. Margrethe Auken (SF) - 427 stemmer.

8. Morten Helveg Petersen (R) - 310 stemmer.

9. Mette Bock (LA) - 270 stemmer.

10. Pernille Weiss (K) - 251 stemmer.

Se detaljer på nettet

Med de 12.009 afgivne stemmer - hvoraf 176 stemmesedler var blanke og 38 ugyldige - landede Billund Kommune på en stemmeprocent på 63,42, hvilket er en lille snas dårligere end landsgennemsnittet.

På hjemmesiden www.kmdvalg.dk er det muligt at se valgets resultater helt ned til det enkelte valgsted. Der kan blandt andet se, at vælgerne i Stenderup-Krogager er glade for Venstre og faktisk gav flest stemmer til Asger Christensen fra Kolding, at Dansk Folkeparti fortsat er det næststørste parti i Hejnsvig, og at Det Konservative Folkeparti mistede helt 16 ud 19 stemmer i Stenderup-Krogager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce