Annonce
Sønderborg

Morten Løkkegaard trak flest stemmer i Sønderborg Kommune

Morten Løkkegaard, til højre, fik flest personlige stemmer i Sønderborgkredsen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Venstres Morten Løkkegaard fik 3133 stemmer i Sønderborg Kommune stærkt forfulgt af DF's Peter Kofod fra Haderslev med 3107 stemmer.

Sønderborg: Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard var den kandidat, der fik flest personlige stemmer ved søndagens EP-valg i Sønderborgkredsen. Han fik 3133 stemmer, mens Dansk Folkepartis spidskandidat Peter Kofod fra Haderslev fik 3107 personlige stemmer.

I 2014 fik Morten Løkkegaard 410 stemmer i Sønderborg Kommune. Samme år var det Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der fik flest stemmer i Sønderborg med 7720 personlige stemmer.

Socialdemokratiets spidskandidat Jeppe Kofod fik 2632 personlige stemmer, hvilket er lidt mere end 600 stemmer mere end i 2014. Socialdemokratiets Christel Schaldemose er nummer fire på top fem over personlige stemmer i Sønderborg Kommune. Hun fik 2140 personlige stemmer. Hun fik 2228 stemmer i Sønderborg i 2014.

Nummer fem er Venstres Søren Gade, som i Sønderborg fik 1737 personlige stemmer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce