Annonce
Danmark

Morten Løkkegaard tror på EU-toppost til Vestager

Europaparlamentariker Morten Løkkegaards "klare fornemmelse" er, at Vestager ender i stærk magttrio i EU.

Venstres Morten Løkkegaard, som sidder i den liberale gruppe Renew Europe i EU-Parlamentet, mener, at Margrethe Vestager ender med at blive førstenæstformand i EU-Kommissionen.

- Det er min klare fornemmelse, at det går den vej. De ting og sager, der skete torsdag, tyder på, at vi bevæger os i den rigtige retning. Så det er min klare overbevisning, at det er der, vi ender, siger Løkkegaard.

Han udsendte torsdag aften et tweet med samme budskab.

Det siger han efter en uge, hvor der ellers ikke offentligt er blevet givet garantier for, at Vestager ender med at blive førstenæstformand i EU-Kommissionen.

Vestager var oprindeligt Renew Europes hovedkandidat til posten som formand for EU-Kommissionen.

Det endte dog med at blive tyske Ursula von der Leyen, der i sidste uge blev nomineret til jobbet af EU's stats- og regeringschefer som del af en større pakke af topjob i EU.

I samme pakke så der ud til at være en plads som førstenæstformand i kommissionen til Vestager. En betydelig post lige under den absolutte magttop, som hun skulle dele ligeligt med socialdemokraten Frans Timmermans.

Von der Leyen har dog i denne uge ikke villet garantere, at Vestagers post bliver ligestillet med Timmermans'.

Udmeldingen kom, da hun forsøgte at hente støtte fra ledelsen af EU-Parlamentets politiske grupper. Under mødet med Renew Europe efterspurgte Løkkegaard specifikt en sådan garanti, men fik den ikke.

Hvad der præcist er sket siden, vil Løkkegaard ikke udtale sig om. Han vil dog samtidig ikke afvise, at der har været yderligere kontakt mellem gruppens ledelse og Ursula von der Leyen.

Inden von der Leyen kan beslutte sig for, hvem der skal have hvilke pladser i den næste EU-Kommission, skal hun først godkendes af et flertal i EU-Parlamentet på tirsdag.

Og ifølge Løkkergaard hænger Vestagers topjob sammen med von der Leyens.

- Hvis von der Leyen ikke bliver valgt på tirsdag, så er situationen helt åben igen. Så falder hele konstruktionen fra hinanden, og man skal starte forfra siger Løkkegaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce