Morten Messerschmidt peger på politikken som DF's problem

Politik: Det tilhører normalvis en partiformands domæne at kloge sig på sit partis politiske projekt. Men det stopper ikke klima- og EU-ordfører for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.

Ud over et interview i dagbladet Politiken tidligere i denne uge har han ikke blandet sig synderligt i debatten om årsagerne til sit partis eklatante valgnederlag. Men nu stempler han ind med et interview i avisen Danmark samt en kronik under overskriften ”En ny værdikamp er nødvendig”.

Morten Messerschmidt mener ikke, at Dansk Folkepartis problemer kun har rod i dårlig kommunikation. Problemet handler også om politikken.

- Det er jo begge dele, fortæller Morten Messerschmidt, inden han forklarer, hvad han mener de kommunikative problemer har været.

- Når man siden 2001 har lavet så mange forlig og aftaler, som Dansk Folkeparti har, så har man jo en tendens til at fremhæve forliget og det, man har fået igennem, og der har man nok forsømt at fortælle om det, vi ikke fik igennem og gerne ville have gjort mere.

Det ligger underforstået i det, Morten Messerschmidt siger, at det er udlændingepolitikken, han taler om. Dansk Folkeparti glemte at holde den værdipolitiske fane højt.

- Vi skulle være gået hårdere til Lars Løkke Rasmussen på den værdipolitiske dagsorden i den seneste periode, slår Morten Messerschmidt fast.

Det er tydeligt, at Morten Messerschmidt vejer sine ord forsigtigt. Der er en grund til, at bakspejlet er mindre end forruden i en bil, som han siger. Han vil helst tale om, hvad han mener, er vejen frem for Dansk Folkeparti.

Det vender vi tilbage til, men det er værd at dvæle ved hans forsigtige kritik af den politiske linje i den seneste valgperiode.

Han er nemlig ikke den første, der har peget på, at det er politikken, den har været galt med.

Lige efter valget tordnede Christian Langballe således imod sit partis ledelse, som han mente havde glemt sine værdier.

- Jeg håber, man besinder sig efter den totale vælgerlussing og sætter fokus på, hvad vi er sat i verden for. Nemlig at være nationalkonservative. Vi skal ikke bare være velfærdsteknokrater, udtalte han til TV Midtvest synligt skuffet over ikke at være blevet genvalgt til Folketinget.

Og kort tid inden sommerferien efterlyste den tidligere gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet Anders Vistisen her i avisen Danmark ligeledes en klarere politisk profil.

- Der mangler en politisk ideudvikling, der gør, at man bliver ved med at være relevant for vælgerne. Man mangler på en eller anden måde at aktivere, hvad udlændingepolitik er anno 2020, fortalte han.

Spørger man Dansk Folkepartis ledelse, er det dog ikke den politiske linje, der bliver fremhævet som årsagen til partiets aktuelle krise.

Kristian Thulesen Dahl har af flere omgange delt sin analyse af baggrunden for valgnederlaget i denne avis.

Første gang var få måneder efter valget, hvor DF-formanden pegede på den manglende regeringsdeltagelse som den væsentligste årsag, samt at kommunikationen omkring samarbejdet med Socialdemokratiet var blevet for ”bombastisk”.

Og i et interview for få uger siden var det igen Dansk Folkepartis evne til at kommunikere, der blev trukket frem som et af partiets hovedproblemer.

- Vi har for længe troet, at vi kunne kommunikere på den måde, vi plejer, fortalte Kristian Thulesen Dahl, der samtidig varslede en genoplivning af de klassiske DF-mærkesager, herunder udlændingepolitikken.

Der er dog ifølge Morten Messerschmidt flere eksempler fra den seneste valgperiode, hvor det var politikken og ikke kommunikationen, der var Dansk Folkeparti problem.

Konkret fremhæver han Danmarks underskrivelse af FN’s migrationspagt som et eksempel. Den såkaldte Marrakesh-aftale, der havde til formål at forbedre FN-landenes samarbejde om blandt andet flygtninge.

- Det havde været rigtigt, da vi kom til Marrakesh, at vi havde sagt, at her er simpelthen en grænse - et Rubicon - vi ikke kan give os på.

I skulle altså have truet med at vælte regeringen, hvis Lars Løkke Rasmussen underskrev pagten?

- Ja, svarer Morten Messerschmidt og lægger sig på den måde på samme linje som Anders Vistisen, der i avisen Danmark tidligere har argumenteret for, at Marrakesh-aftalen gav et afgørende knæk i Dansk Folkepartis troværdighed på udlændingeområdet, hvilket gav plads til partiet Nye Borgerlige.

En kritik Kristian Thulesen Dahl har imødekommet ved at sige, at han i dag fortryder, at han ikke satte hårdt mod hårdt, da Lars Løkke Rasmussen insisterede på at lade Danmark underskrive pagten.

Problemet er altså ifølge Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti ikke har været klare nok i udlændingedebatten. Løsningen giver derfor også sig selv. Der skal skrues gevaldigt op for værdikampen. Både for DF’s og Danmarks skyld.

- Det handler jo grundlæggende, om Danmark skal være et fædreland for danskerne, eller om Danmark skal være et indvandringsland. Det er hele Dansk Folkepartis raison d'etre. Det betyder ikke, at socialpolitik, sundhedspolitik og dyrevelfærd ikke er vigtig, men hvis der ikke er et fædreland, der hedder Danmark, så begynder alt det andet at blive en lille smule tåget, fortæller han.

Hvordan er det en ny værdikamp?

- I dag er der en relativ bred erkendelse af, at der skal være en stram indvandringspolitik. Det er det, de seneste 20 år har handlet om. Næste kapitel i værdikampen er så det, man kan kalde en egentlig udvandringspolitik. Altså hvor vi simpelthen siger, at dem, der ikke omfavner Danmark, de hører ikke til her.

Kan man sige, at DF skal være mere populistiske?

- Altså populisme kommer jo ud af det latinske udtryk populus, altså et folkeligt parti. Et parti der baserer sig på det folkelige. Den umiddelbare hverdag. Og i den forstand vil jeg sige ja.

Hvad mener du konkret med det?

- Når jeg taler med min yngre søskende eller andre unge mennesker, er der for eksempel vildt mange udfordringer ved at gå i byen om aftenen. Folk er bange for at tage toget hjem, folk oplever at blive overfaldet umotiveret, unge araberbander der opfører sig som herremænd i lokalområdet, vi har set videoer af, hvordan de ydmyger unge danskere ved at tvinge dem til at kysse deres sko, voldtager danske piger og den slags ting, svarer Morten Messerschmidt.

I den kronik, som Morten Messerschmidt har i avisen Danmark i dag, forklarer DF-profilen, at udgangspunktet for værdikampen er, at ”vi skal turde sige det klart, at der er forskel på os og dem”.

Hvorfor er det afgørende?

- Fordi der er et dem og os. Danmark er ikke et indvandrerland. Danmark er en nation. Et fædreland. Og det tilhører danskerne, og det er noget, man har en førstefødselsret til.

Når du siger dem, hvem er det så, du mener?

- Det centrale er, om man vil Danmark eller ej. Det handler ikke om, hvad man tror på. Grundtvig skrev: Til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild. Hvis du ikke elsker Danmark som din egen familie, så har du valgt Danmark fra, og det skal have en konsekvens.

Men når du opdeler mellem dem og os, gør du vel alle med udenlandsk afstamning til en slags andenrangsborgere?

- Så læser man det forkert. Det handler om du er dansk i hjertet. Det er derfor jeg citerer Grundtvig. Man skal elske Danmark og føle en loyalitet overfor Danmark. Og så er du dansk. Men har du et stedmoderligt forhold til Danmark og i virkeligheden synes, at det er skønt at leve i en ghetto, hvor der primært tales arabisk og parabolen fast er indstillet på Al Jazeera, og hvor der er flere kvinder med tørklæder end uden, så skal du selvfølgelig ikke være i Danmark, svarer Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti har altid været kendt for den stramme udlændingepolitik, og så sent som for et par uger siden slog Kristian Thulesen Dahl i avisen Danmark på tromme for et opgør med det, han kaldte islamifiseringen af Danmark.

Spørgsmålet er derfor også, hvad der egentlig er nyt i det, Morten Messerschmidt siger.

Har DF ikke altid kæmpet den her kamp?

- Jo, men jeg siger det måske en kende klarere. Nu bevæger vi os ind i den næste fase af værdikampen, der handler om en egentlig udvandringspolitik, hvor de, der aldrig vil eller kan være en del af det danske samfund, heller ikke bliver det.

Men hvad er det nye?

- Du har aldrig hørt nogen tale om en udvandringspolitik.

Men I fik jo det såkaldte paradigmeskifte igennem i sidste valgperiode, der netop handlede om, at flygtninge kun skal være her midlertidigt?

- Men det handlede kun om flygtninge. Det, jeg taler om, er et skridt videre, hvor jeg siger, at folk, der måske er tredjegenerationsflygtninge, de skal ikke være her, hvis de ikke kan opføre sig ordentligt. Man er ikke fredet, bare fordi man har lovligt ophold, svarer Morten Messerschmidt.

Skal Dansk Folkeparti lykkes med at revitalisere udlændingedebatten, kræver det selvsagt de rigtige profiler. Værdikrigere vil nogle kalde dem.

Mange vil nok mene, at partiets formand Kristian Thulesen Dahl ikke er den type. Han er mere kendt som ham, der kan overskue komplekse samfundsreformer og har styr på finanslovsforhandlinger.

Det påpegede Anders Vistisen som et problem tilbage i maj måned i føromtalte interview i avisen Danmark.

- Nogle vælgere har været i tvivl om, hvor hård han (Kristian Thulesen Dahl red.) egentlig er på den værdipolitiske dagsorden, udtalte Anders Vistisen dengang.

Morten Messerschmidt er modsat kendt for sin klare værdiprofil. Det fik det nu tidligere byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Esbjerg Hans K. Sønderby til inden sommerferien at foreslå ham som ny formand for partiet i et læserbrev i avisen Danmark.

- Jeg synes, Kristian Thulesen Dahl er et meget sympatisk menneske og har gjort det godt på en række områder. Men han kan ikke flytte opfattelsen inde i folks hoveder af, at DF har været for villige til at føje sig i for lang tid på det værdipolitiske område, udtalte Hans K. Sønderby.

Morten Messerschmidt mener dog godt, Kristian Thulesen Dahl vil kunne føre an i værdikampen om end han virker enig i, at formanden ikke er en egentlig værdikriger.

- Det tror jeg bestemt, men det er jo ikke formanden alene. Et parti er jo meget mere end en formand. Igennem de sidste 25 år har Dansk Folkeparti rummet og fostret dem, man vil kalde værdikrigerne. Søren Krarup, Jesper Langballe, Mogens Camre og Pia Kjærsgaard.

Du nævner ikke Kristian Thulesen Dahl?

- Nej, men altså, en formand skal jo kunne mange ting, og herunder også udkommandere de generaler, der kan kæmpe de forskellige slag, og så kan det godt være, at Kristian ikke er i salen hver gang, vi diskuterer indvandringspolitik, men så er vi jo nogle andre, der står og kæmper det slag.

Jeg spørger, fordi dit navn er blevet bragt i spil som ny formand?

- Ja, og alt det der forstår jeg godt har en journalistisk interesse, men jeg må indrømme, at det optager mig ikke særlig meget. Kristian (Thulesen Dahl red.) har rigtig mange kvaliteter, og dem er der ikke så mange, der taler om for tiden, det sælger ikke så mange aviser, men det gør jo ikke, at vi andre ikke kan se dem, svarer Morten Messerschmidt.