Annonce
Sport

Morten Olsen: Jeg blev tilbudt tysk landstrænerjob

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Morten Olsen kunne være blevet tysk landstræner i 2004, men valgte at blive i jobbet som Danmarks landstræner.

Den mangeårige landstræner for det danske fodboldlandshold Morten Olsen havde chancen for at blive Tysklands landstræner, men takkede nej til tilbuddet.

Det fortæller Olsen i et interview med den tyske avis Die Welt, dagen inden han fylder 70 år.

Olsen fik tilbuddet tilbage i 2004 af Franz Beckenbauer, vicepræsidenten i Det Tyske Fodboldforbund.

- Efter EM i Portugal skulle jeg efterfølge Rudi Völler som landstræner. Franz Beckenbauer kontaktede mig i 2004 og gav mig tilbuddet, fortæller Morten Olsen.

På det tidspunkt havde Olsen været dansk landstræner i fire år.

- Jeg besluttede at blive som landstræner i Danmark. Vi havde en god generation dengang, og jeg ønskede at opnå noget med mit eget land, lyder det fra Morten Olsen.

Han fortsatte i jobbet frem til 2015 og har ikke haft et trænerjob siden. Olsen stod også i spidsen for klubberne Brøndby, FC Köln og Ajax.

Som spiller nåede han 102 A-landskampe for Danmark.

Jürgen Klinsmann kom i stedet til at efterfølge Völler som landstræner i en periode på to år. Siden 2006 har Joachim Löw haft jobbet.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];