x
Annonce
Sydjylland

Morten tilbyder coronahjælp til isolerede ældre: - Jeg kan ikke redde liv, men jeg kan handle ind

Morten Beier er 26 år og bor i Gjesing i det nordlige Esbjerg. Når han ikke er frivillig, bruger han tiden på gåture med sin hund og på lærerstudiet, der ikke er sat på hold. Foto: Amalie Tarp Borup
26-årige Morten Beier fra Esbjerg er blandt de tusinder af danskere, der står klar til at give karantæneramte borger en hjælpende hånd, når coronavirus gør det usikkert at forlade hjemmet. Den frivillige gestus hjælper ham med at holde sit eget humør oppe i en svær tid.

Frivillig: Med blå gummihandsker på sine grundigt afsprittede hænder trækker 26-årige Morten Beier et nummer på Esbjerg City Nord Apotek.

Han kunne dog lige så godt lade være, for her er ingen kø. Statsministerens budskab om, at vi skal blive hjemme, medmindre det er strengt nødvendigt at begive sig ud, virker til at være sivet ind denne eftermiddag i det nordlige Esbjerg, hvor apoteket før coronaens hærgen normalvis ville være fuld af kunder.

Den 26-årige, der til daglig læser til lærer, er her ikke for at hente hovedpinepiller eller hostesaft til sig selv. Han er her for at købe medicin til en kvinde, som han end ikke har mødt endnu.

Hun er 80 år og fanget i sit hjem, da smittefaren gør det alt for farligt for hende at bevæge sig ud. Men medicin og dagligvare har hun stadig brug for, og den nærmeste familie er ikke i nærheden til at hjælpe.

Her kommer Morten Beier ind i billedet. I søndags meldte han sig som frivillig hjælper i Røde Kors’ nyetablerede coronanetværk, der matcher frivillige med borgere, der for tiden ikke kan klare daglige gøremål selv på grund af det smitsomme virus.

Samme dag ringede telefonen. Der var et match.

- Jeg var overrasket over, at det gik så hurtigt, siger den frivillige, mens han pakker medicinen i bilen og sætter kurs mod den 80-åriges bopæl.

Annonce

Det gælder også om at få lidt lys ind i en ellers trist tid.

- Morten Beier, frivillig coronahjælper hos Røde Kors

Vil hjælpe

Morten Beier har aldrig udført frivilligt arbejde før. Han mener dog, at coronakrisen kræver en særlig indsats fra alle dem, der har mulighed for at give en hånd.

- Der er rigtig mange mennesker, der lige nu knokler for blandt andet at passe på mig, og der er sosu’er, som stadig går på arbejde hver dag for at passe på min mormor på plejehjemmet, siger han og fortsætter:

- Jeg vil gøre, hvad jeg kan. Jeg kan ikke redde liv eller noget, men jeg kan handle ind.

Derfor slog han også til, så snart han så en annonce for det frivillige tiltag på Facebook. Og få dage senere har han nu fået sin første opgave for den 80-årige kvinde, som han i den kommende tid skal hjælpe med at få hverdagen til at køre.

I dag skal han hente medicin, men han kan også blive sat til at handle ind eller at hente en pakke på posthuset.

- Det sikrer, at hun ikke bliver smittet, og at vi undgår at overbelaste sundhedsvæsenet, siger Morten Beier.

Strenge regler

Den lille røde Toyata Aygo skal ikke køre langt fra apoteket, før den når til kvindens adresse i Gjesing-området i Esbjerg. Røde Kors sørger nemlig for at matche de frivillige med personer i deres lokalområde.

- Mon ikke, hun er hjemme, siger Morten Beier, da han placerer posen fra apoteket på kvindens dørmåtte, ringer på dørklokken og træder tre store skridt bagud.

Han følger nøje de retningslinjer, som Røde Kors giver til de frivillige hjælpere for at undgå smittefare. Reglerne dikterer blandt andet, at de frivillige ikke må træde over dørtærsklen hos dem, de hjælper og generelt skal undgå fysisk kontakt. Så selvom den ældre kvinde omgående byder ham indenfor, da hun med et smil åbner hoveddøren og ser sin hjælper for første gang, takker Morten Beier pænt nej tak og forklarer, at det må han ikke.

Betaling skal kvinden heller ikke bekymre sig om. Det ordner Morten Beier senere med den 80-åriges barnebarn, som har meldt hende til coronanetværket.

- Så slipper vi for at skulle udveksle kontanter eller dankort, siger Morten Beier, da afleveringen af medicinen er veloverstået.

Morten Beier blev matchet med en borger i nærheden, der havde brug for hjælp, samme dag han tilmeldte sig som frivillig hos Røde Kors. Første opgave var at hente forsyninger til en ældre kvinde på apoteket. Foto: Amalie Tarp Borup

Hjælper på humøret

Ved siden af sit studie arbejder den 26-årige normalt som lærervikar. Det er dog sat på pause for tiden. Det samme kan dog ikke siges om uddannelsen.

Selvom han ikke længere fysisk møder op i skole hver dag, vælter det ifølge den frivillige ind med opgaver, der skal løses virtuelt, ligesom eksamenerne, der endnu ikke er aflyst, lurer i horisonten.

Selvom fritiden er knap, vælger han dog at prioritere at hjælpe isolerede borgere.

- Det gælder også om at få lidt lys ind i en ellers trist tid, siger Morter Beier, som også selv kan føle sig tynget af situationens alvor.

- Det her hjælper mig med at holde humøret oppe. Jeg bliver oprigtigt ked af det, når jeg ser, at folk ikke tager hensyn til hinanden og stadig samles mange mennesker og bare er ligeglade. Derfor har jeg brug for selv at gøre noget godt, siger han.

Den 26-årige frivillige tager masser af forholdsregler for at undgå smittefare. Han træder blandt andet langt væk fra døren, når han skal aflevere varer eller medicin til en borger. Foto: Amalie Tarp Borup

Fortsætter

I alt har over 14.000 danskere ligesom esbjergenseren meldt sig som frivillig coronahjælper hos Røde Kors.

- Det er fedt, at det er sådan en succeshistorie, siger Morten Beier, som håber, at endnu flere personer med lidt tid til overs vil følge i hans fodspor, nu hvor nedlukningen af Danmark er forlænget indtil efter påske.

Og selv hvis coronakrisen trækker endnu længere ud, er den lærerstuderende indstillet på fortsat at give en hånd til den 80-årige eller andre, der er i karantæne på grund af virussen.

- Jeg fortsætter, så længe der er behov for det. Det er en lille pris at betale, der kan gøre en stor forskel for andre i en svær tid. Så må uddannelsen komme i anden række, siger han.

Medicinen bliver afleveret på dørtrinnet, så Morten Beier undgår fysisk kontakt med de borgere, han hjælper. Foto: Amalie Tarp Borup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce