Annonce
Danmark

Mortens Madklub tester en pleaser i pap og fire roséer, du kan gå på opdagelse i

Rosé kan være pleaser-vin, men det kan også være en seriøs vin. Foto: Morten Vilsbæk
Aromatiske krydderurter kræver aromatisk vin. Martin Peter Leth fra Falsled Kro sværger til de lyserøde vine til sommerens aromatiske retter med masser af grønne blade fra køkkenhavens krydderurter, og ugens kvintet byder på kvalitet uanset prisklasse.

Mad og vin: Denne uges fem meget forskellige vine demonstrerer glæden ved at gå på opdagelse i denne type vin. Rosé kan være pleaser-vin, men det kan også som i denne test være seriøs, gennemtænkt og ambitiøs vin med sjældne druer, lækre blends og alternativ teknik i vinkælderen.

1 Løgismose Rosé, 2,25 liter, 12 procent, 129 kr. i Netto

Laksefarvet vin. Hindbær og jordbær i et let krydret næse. Læskende frugt i munden, o.k. syre gør vinen spændstig med en let bitterhed i finalen. Enkel, vellavet rosé fra Løgismoses samarbejde med Michel Gassier med tilpas syrlig til, at vinen kører fint til mad.

4

2 Clos Cibonne Tibouren Cru Classé 2018, Côtes de Provence, 13 procent, 180 kr. hos Vinova (160 kr. v. 6)

Laksefarvet vin. Let tilbageholdt næse med krydderurt, mørkt æble og hindbær. Testens mest komplekse vin med lagring på store fade. Kødfuld, men let i munden, dæmpet syre med umoden nektarin og æbleskræl i frugten.

Her er noget at tygge på i en seriøs, rank rosé på druen tibouren, som man ikke støder på hver dag. Flot til stegt fisk, kan bære tilbehør med karakter, men ikke en rosé for enhver.

4

3 Château Canadel 2019, Bandol, 14 procent, 160 kr. hos Bichel Vine (135 kr. v. 6)

Lys laksefarvet vin. Lækker næse med fersken, abrikos, citrus og et hint af krydderurter. Aromatisk, næsten parfumeret i munden, men let og med en lille bitterhed, som renser op. Ekspressiv, klassisk og balanceret rosé på mourvedre, cinsault og grenache med lang eftersmag.

Sommerlig glæde på flaske og flot til et stykke stegt fisk eller en salat med kylling. Fem stjerner.

5

4 Yannick Amirault Bourgueil Rosé d’Equinoxe 2020, Loire, 13,5 procent, 160 kr. hos Bichel Vine (135 kr. v. 6):

Laksefarvet vin. Krydret næse med tropisk frugt, honning og sød pære, som sender tankerne i retning af god sauternes. Let og aromatisk i munden med god struktur. Lavet på cabernet franc som blanc de noirs som med pinot noir i Champagne, men her i Loire. Syltet fersken, kirsebær og pære i frugten, fyldig finale - blød mundfornemmelse fra malolaktisk gæring - og stærkt drikkeanimerende.

4

5 Château Minuty Rose e Or 2020, 12,5 procent, 269 kr. hos H.J. Hansen Vin/Vinspecialisten

Laksefarvet vin. Frisk, indtagende næse med granatæble, lime, æble og hindbær, absolut pikant! Blød i munden, næsten æterisk med milde hindbær, lidt lime og granatæble og parfumeret håndsæbe på den gode måde.

Flot og elegant rosé med svæv i frugten, den mest subtile i flokken. Men den skal betales.

4

Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce