Annonce
Sønderborg

Motocross-stjerne lam efter styrt i Italien: Mit vigtigste løb er foran mig

Mads Sjøholm er ud af en kendt motorcykelfamilie i Sønderborg, hvor både hans far og farfar har været landstrænere i motocross - faderen var også en dygtig motocrosskører. Foto: Per-Foto
Mads Sjøholm fra Sønderborg er en af Danmarks mest talentfulde motocross-kørere, men under en træning i Italien gik det galt. Han er lam fra brystet og ned, men han er mirakuløst i live.
Annonce

Den 23-årige talentfulde motocrosskører Mads Sjøholm fra Sønderborg er blevet alvorligt kvæstet efter en ulykke under træning i Italien.

Han styrtede under den frie træning lørdag 7. november, hvor han brækkede ryggen og er blev lam fra brystet og ned. Han fik også alvorlige skader på begge lunger, den ene nyre og leveren.

Han blev straks fløjet til et hospital, hvor han allerede samme dag blev opereret. Der er indsat skuer og plade i ryggen, og gjort plads til nervebanerne. Han har været i respirator og blev lagt i kunstigt koma, men er nu udenfor livsfare og tilbage i Danmark.

På sin private Facebook-profil skriver han nu til sine venner og fans:

- Hej alle. Her er lige en opdatering på mig efter min ulykke. Jeg er grundet den store ekspertise og hurtighed ude på banen i Italien mirakuløst i live og i stand til at skrive det her opslag på egen hånd, skriver han.

- Det blev til  fire dage i kunstigt koma - dog  helt vildt at slippe for et slemt hovedtraume under disse omstændigheder. Jeg er blevet paralyseret fra brystet og ned grundet store brud på min ryg og beskadigede nerver, fortsætter Mads Sjøholm.

Annonce

Lægerne udelukker intet

- Lægerne garanterer intet, men på samme tid udelukker de ikke muligheden for forbedring. Så jeg skal nu i gang med mit livs vigtigste rehabiliteringsforløb, skriver han og takker for alle tanker og beskeder.

I 2017 vandt han DM-bronze, men gik hele 2018 med skader uden at kunne køre.


Det blev til fire dage i kunstigt koma - dog helt vildt at slippe for et slemt hovedtraume under disse omstændigheder. Jeg er blevet paralyseret fra brystet og ned grundet store brud på min ryg og beskadigede nerver.

Mads Sjøholm, motocross-kører


- Motocross er en livsstil mere end en hobby. Det er klart noget helt andet end at gå til fodbold i den lokale klub. Sporten er tidskrævernde over kan være svær at få ind i skemaet, men jeg vil ikke være det foruden. Jeg har tænkt mig at køre til kroppen siger stop, sagde han til JydskeVestkysten i 2019, før DM-finalen på Nybølbanen, ved Sønderborg. Her kørte han sig til to heatsejre en samlet DM-sølvmedalje.

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Mads Sjøholm, der bor i Aarhus og læser jura.

Mads Sjøholm er blev lam efter en ulykke på sin motocrosscykel. Foto: Louise Jensen Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce