Tistrup: Syd- og Sønderjyllands Politi vidste næsten ikke, hvad de skulle tro, da de fredag aften fik oplysninger om, at ung kvinde angiveligt skulle have kørt ulovligt på en motorcykel i en sag, der ellers var lukket ned.
Det viste sig efterfølgende, at kvinden slet ikke var involveret. I stedet var det en 34-årig mand fra Varde-egnen, som havde kørt på motorcyklen, som efterfølgende var blevet smidt i en grøft.
- Han begår en hastighedsforseelse på Vardevej i Tistrup i bymæssig bebyggelse, og derfor vælger vi at bringe vedkommende til standsning. Han vil dog ikke standse for politiet, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen.
Derfor satte politiet efter ham indtil omkring to kilometer nord for Tistrup, hvor den 34-årige smed motorcyklen ned i en grøft.
Syd- og Sønderjyllands Politi har efterfølgende fået fat i manden.
- Der har været flere tilfælde, hvor han har fået et klip i kørekortet, og forseelsen ville give ham ét mere. Det kunne godt være en af årsagerne til, at han ikke har villet tale med os, lyder det fra Ivan Gohr Jensen.