Annonce
112

Motorcyklist drønede afsted med 153 kilometer i timen

Michael Bager
En motorcyklist må op til en ny orienterende køreprøve, efter han mandag kom drønende med 153 kilometer i timen på sin motorcykel på en strækning, hvor det ikke er tilladt at køre mere end 80.

Billund Kommune: Færdselspolitiet var i løbet af mandagen på tur til Billund Kommune, og det var der en række borgere, der opdagede.

Det gik blandt andet ud over en 28-årig mand fra Viuf, som nu må forberede sig på at skulle til en ny orienterende køreprøve, efter han kom drønende med mindst 153 kilometer i timen på sin motorcykel på Kolding Landevej ved Hejnsvig.

Her er det højst tilladt at køre 80 kilometer i timen, så den 28-årige mand må nu have fat i en kørelærer for at få lært hastighedsbegrænsningerne.

Annonce

Ung knallertkører

Det er nødvendigt at være fyldt 15 år, før man lovligt kan køre på knallert, men det valgte en blot 14-årig dreng fra Hejnsvig at se stort på. Kort før klokken 18 målte politiet, at drengen kom kørende ad Søllingdalvej med 61 kilometer i timen på den lille knallert, som ellers ikke må kunne køre mere end 30 kilometer i timen.

Da føreren viste sig at være en blot 14-årig dreng, kunne betjentene ved samme lejlighed konstatere, at han ikke havde noget gyldigt førerbevis og dermed tilladelse til at køre på knallerten.

Klip i kørekortet

I løbet af dagen lykkedes det desuden patruljen to gange at få fingrene i personer, der ikke kunne holde fingrene fra mobiltelefonen, selvom de samtidig kørte bil. At tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen giver nu både en bøde og et klip i kørekortet.

En 72-årig kvinde fra Vejen blev standset, da hun kom kørende ad Grindstedvej i Sdr. Omme i færd med at tale i telefon, og senere på dagen var det en 19-årig mand fra Grindsted, som blev standset på Kolding Landevej ved Hejnsvig. De har nu begge fået en bøde for deres snakkeri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce