Annonce
Rejser

Motorlarm på flodkrydstogt gav ikke erstatning

Et krydstogt på Rhinen - her Basel - blev ikke den oplevelse, to rejsende håbede på, og en klage over motorstøj gav ikke nogen kompensation. Foto: M. Strikis/Wikimedia Commons

"Under sejlads om natten (fem nætter) var støjen fra skibets motor meget generende og så høj, at vi ikke kunne tale sammen med normalt stemmeleje. Den første nat, vi sejlede, sov vi ikke, så næste dag var spoleret.

Da vi klagede vores nød til til rejselederen, fik vi udleveret ørepropper, som dog ikke var til større hjælp, men dog dæmpede lidt af støjen."

Sådan skrev et par til rejsearrangøren efter et flodkrydstogt, som de havde betalt godt 30.000 kroner for. De krævede "en form for kompensation", hvilket rejsebureauet nægtede - blandt andet med den begrundelse, at ingen andre gæster havde klaget over støj. Efter turen havde 57 procent af dem besvaret et spørgeskema, og de var 100 procent positive, konstaterer bureauet, som konkluderer, at resultatet ville have været langt dårligt, hvis støjen virkelig havde været et problem. Heller ikke på en tilsvarende tur året før havde der været en eneste klage over motorlarm.

Sagen gik videre til Pakkerejse-Ankenævnet, som i sin afgørelse siger, at man under et ophold på et krydstogtskib i et vist omfang må være forberedt på motorstøj, og klageren har ikke godtgjort, at det på denne tur har været værre, end man måtte være forberedt på. Derfor ingen erstatning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce