Annonce
Indland

Movia bøjer sig for kritik af forsvindende pensionistkort

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kritik får Movia, Metroselskabet og DSB til at komme med nyt forslag til rabatter for pensionister.

Movia, DSB og Metroselskabet er sammen kommet frem til, at det ikke nytter noget at fjerne de såkaldte mimrekort, der er en særlig rabatordning for pensionister, som benytter den offentlige transport på Sjælland.

I stedet orienterede de mandag transportminister Benny Engelbrecht (S) om, at de tre selskaber, der er samlet i Din Offentlige Transport, DOT, vil prøve at finde en anden løsning.

Det oplyser Movia tirsdag i en pressemeddelelse.

- Det gør ondt at læse om eksempler på borgere, der får over 400 procent dyrere rejser med den kollektive transport, skriver Movia.

Samtidig understreger Movia, at baggrunden for ændringer er en bunden opgave om at "harmonisere" rabatterne i Øst- og Vestdanmark.

- At gøre ingenting er derfor ikke en mulighed for DOT, lyder det.

Det hidtidige forslag fra DOT ville betyde, at 60.000 pensionister ville få dyrere rejser, mens 150.000 ville få billigere rejser ifølge Movia.

- DOT har foreslået den model, som DOT finder mindst ringe, når den stillede opgave var at indføre en ordning på hele Sjælland som nogenlunde svarer til forholdene i resten af landet, som allerede er harmoniseret, skriver Movia.

- Det nye forslag betyder, at flere sjællændere vil få glæde af rabatten - både dem der ikke rejser så meget, og særligt dem, der bor i Syd- og Vestsjælland.

- Men i Movias bestyrelse er vi åbne for, at DOT kan justere i modellen, så den for eksempel indfases over en længere periode.

Der står dog intet i pressemeddelelsen om, hvordan Movias nye model vil se ud.

Den oprindelige løsning udløste stor politisk kritik, fordi mimrekortene forsvinder. Blandt andet har SF's gruppeformand, Jacob Mark, harceleret over, at hans mormor mister sit mimrekort.

Transportminister Benny Engelbrecht kalder på Twitter beslutningen om at lave en ny model for "klog".

- Klogt af DOT at udarbejde et forslag til en anden model for pensionistreformen. De prisstigninger, vi har hørt om, har været meget voldsomme, og jeg forstår godt, at mange borgere har følt sig utrygge ved, hvordan det vil påvirke deres hverdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce