Fodbold: SønderjyskEs Victor Mpindi slipper for karantæne, efter han blev udvist i mandagens superligakamp mod F.C. København. Det skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse.
Klubben appellerede tirsdag formiddag det andet gule kort, som Victor Mpindi modtog i starten af anden halvleg til Fodboldens Disciplinærinstans. Den appel har sønderjyderne nu fået medhold i. Det var i samme situation, hvor FC København fik tildelt sit første straffespark.
Det betyder, at Mpindi alligevel kan være med i søndagens udekamp mod AGF.