Annonce
Udland

Mullah Krekar er fængslet i Norge efter italiensk terrordom

NTB Scanpix/Reuters
63-årige mullah Krekar er dømt i en italiensk terrorsag, hvor han var anklaget for at lede et terrornetværk.

Den norske mullah Krekar er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i Norge. Det siger hans advokat, Brynjar Meling, til den norske tv-station TV2.

Mullah Krekar blev mandag dømt til 12 års fængsel i en terrorsag i Italien.

Han blev pågrebet i Norge i november 2015 i en koordineret aktion, der var iværksat af italiensk politi. Italienske myndigheder har anklaget den 63-årige mullah Krekar for at være leder af et terrornetværk ved navn Rawti Shax, der angiveligt har tilknytning til Islamisk Stat.

Politiet i Italien mener, at Krekar var leder for 16 andre kurdiske irakere og kosovoalbanere, som alle blev pågrebet under aktionen.

Det er for sin rolle i de netværk, at han mandag blev idømt 12 års fængsel.

Det italienske justitsministerium har onsdag bekræftet, at det vil bede om at få ham udleveret. Det skriver norske NRK.

Mullah Krekar nægter at have noget at gøre med både Italien og terrorhandlinger. Hans advokat understreger samtidig, at lydoptagelser fra Kongsvinger-fængslet i Norge er blevet brugt i den italienske sag.

- Jeg noterer mig, at retten mener, at det er Italiens ansvar at efterforske, tiltale og dømme en person for handlinger, som kan være sket i Kongsvinger-fængslet, mens han var i norsk varetægt og under norsk efterforskning, siger advokaten Brynjar Meling efter onsdagens fængsling.

Han mener samtidig, at der ikke er grund til en varetægtsfængsling.

- Han er mødt op, hver gang PST (Politiets Sikkerhedstjeneste, red.) har ønsket at tale med ham. Han har ingen rejsepapirer, og han har et udseende, som er genkendeligt for alle, siger Brynjar Meling til norsk TV2.

Mullah Krekar - hvis fulde navn er Najmuddin Faraj Ahmad - har anket varetægtsfængslingen. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Siden 2003 har mullah Krekar været opført på FN's terrorliste. Her er han udpeget som grundlægger af den islamistiske gruppe Ansar-al-Islam, der har haft kontakt med al-Qaeda og netværkets grundlægger, Osama bin Laden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce