Annonce
Indland

Multikunster snuppede Grammy foran Beyoncé

Mike Blake/Reuters

Musikeren Beck løb med en Grammy i 2015 foran superstjerner som Beyoncé og Sam Smith. Han har leget med genrerne siden 1990'erne, og onsdag fylder han 50 år.

Det kom som et chok for mange - også for kunstneren selv - da Beck i 2015 vandt en Grammy Award for albummet "Morning Phase" og dermed slog både Beyoncé og Sam Smith.

På sociale medier var der mange, som ikke kendte den amerikanske musiker, men Beck, som 8. juli fylder 50 år, er heller ikke den typiske superstjerne.

Amerikaneren, som er født Bek David Campbell, er født og opvokset i det østlige Los Angeles, som under hans opvækst var et svært sted at være barn.

- Der var ikke en sportsklub, hvor du kunne gå hen og være en del af et hold og møde andre børn og få venner.

- Det var mere som at vokse op i en krigszone. Det handlede om overlevelse, har han sagt til The Guardian.

Selv om Becks forældre ikke er ukendte, så var der ikke meget luksus i Becks opvækst.

Hans mor, Bibbe Hansen, er kunstner og arbejdede som ung sammen med den verdensberømte maler Andy Warhol, mens hans far, David Campbell, er komponist.

- Alle, som har levet i fattigdom, vil genkende det. Der var intet plads. Nogle gange var der mad, andre gange var der ikke, har Beck fortalt.

I begyndelsen af 1990'erne begyndte Beck at optræde som folk- og bluesmusiker.

I 1993 udsendte han singlen "Loser", som blandede folk, rock og blues med hiphop.

"Loser" blev et stort hit på MTV og en slagsang for den såkaldte generation X.

Siden er det blevet til i alt 14 album, herunder "Odelay" (1996), "Sea Change" (2002) og senest sidste års "Hyperspace".

Hele vejen igennem har Beck leget med et mylder af musikalske udtryk og genrer som rock, hiphop, soul, funk og country - for bare at nævne et par stykker.

Berlingske har døbt ham "postmodernismens musikalske posterboy, hvis der nogensinde var én".

Om sine mange skift har Beck selv i et interview med mediet NPR sagt:

- Jeg tror, at jeg på et tidligt tidspunkt blev inspireret af auteurerne, filmskaberne, lige fra Truffaut og Godard til Scorsese og Hitchcock.

- Hver film havde sit eget liv, sine egne karakterer. Det er sådan, jeg ser mine album. Jeg ser dem som forskellige film.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Livreddere har travlt: Et job, hvor det bedste er ikke at have noget at lave

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Annonce