Annonce
Aabenraa

Mundbind: Sønderjysk kommune forbereder ny coronabølge

Hos Løvbjerg i Aabenraa oplever man, at kunderne i højere grad vil være forberedt ved at have mundbind, hvis andenbølgen af corona også rammer hér. Det fortæller købmand Peter Jensen. Foto: Bo Nielsen
Ikke mindst i Østjylland har de mærket det, og coronakrisen kradser for alvor igen. I Aabenraa Kommune sørger butikker og apoteker for at have mundbind nok til alle. I en butik hamstrer kunderne, og derfor er der kommet restriktioner på.
Annonce

Aabenraa: Over hele kommunen forbereder man sig nu på en ny bølge med corona. Det må være essensen af en rundspørge, JydskeVestkysten har foretaget. Ikke alle supermarkeder og apoteker sælger mundbind i bundter, men de forbereder sig på at komme til det.

Hos Føtex i Aabenraa forventer man, at der vil være mundbind nok, men efterspørgslen er stigende.

- Vi sælger mere eller mindre det hele. Der går vel to dage, fra vi får en levering, til der er udsolgt, siger Simon Christensen, som er salgschef for nonfood i Føtex Aabenraa.

- Vi mærker stille og roligt en stigende efterspørgsel. Jeg har en fornemmelse af, at man begynder at købe en lille smule hjem, fordi man gerne vil være forberedt, hvis vi nu skal til at gå med mundbind, fortæller købmand Peter Jensen, Løvbjerg i Aabenraa.

I gågaden kommer der hyppige forsyninger af mundbind, men alligevel er det svært at følge med, lyder det fra butikken Normal.

- Vi er rigtigt godt med, men vi begynder at sætte restriktioner på, fordi folk hamstrer. Det er op til hver Normal-butik, hvor mange pakker vi sælger ad gangen. Efter flere uger, hvor nogle kunder har købt 10-12 pakker med ti mundbind i hver, har vi bestemt, at hver kunde må købe to pakker ad gangen, siger butikschef Lene Jürgensen hos Normal.

Annonce

Kunder bærer mundbind

Ud over en iver efter at købe mundbind oplever flere forretninger nu også, at kunderne kommer iført mundbind.

- Jeg kan se en tydelig forskel i dag (tirsdag, red.) i forhold til i fredags. Der er langt flere kunder, der har mundbind på, end der plejer at være. Vi har hele tiden haft en udsat gruppe, der bruger mundbind. Jeg tror, den opsang, som kom fra politikere og myndigheder mandag, også har virket hernede, siger Peter Damgaard Madsen, som er uddeler i SuperBrugsen i Padborg.

I Padborg har SuperBrugsen mange tyske kunder, og det samme er tilfældet hos Rema 1000 i Kruså.

- Vi har tyske kunder, der kommer med mundbind, men der er endnu ikke sket en markant ændring, når det gælder danskerne, fortæller købmand Kim Nicolajsen fra Rema 1000 i Kruså.

I den modsatte ende af kommunen, i Løjt Kirkeby, kan man nikke genkendende til tendensen i grænselandet.

- Vi har en del turister. Halvdelen af dem bruger mundbind, resten gør ikke. Mine kunder er fortrinsvis tyskere lige nu. Hollænderne er ikke mødt op og nordmændene er aldrig kommet herned, fortæller Ove Nielsen, der uddeler i SuperBrugsen i Løjt Kirkeby.


Vi er rigtigt godt med, men vi begynder at sætte restriktioner på, fordi folk hamstrer rigtig meget.

Lene Jürgensen, butikschef, Normal i Aabenraa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce