Annonce
Indland

Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Under badning, omklædning og træning skal der ikke bæres mundbind i landets fitnesscentre, oplyser ministerie.

De danskere, som er medlem af et fitnesscenter, skal fra torsdag også have mundbind på, når de kommer og går fra træningscentret.

Man skal ikke have mundbind på, når man træner, fremgår det af Kulturministeriets hjemmeside. Heller ikke i omklædningsrum og bade skal mundbindet bæres.

- Når man går ud af omklædningsrummet i sit træningstøj, skal man ikke have mundbind eller visir på - heller ikke mellem maskinerne.

- Man skal have mundbind eller visir på, når man kommer og går ind i omklædningen, og når man forlader stedet - eller opholder sig i for eksempel et loungeområde, står der.

Kravet skyldes, at det fra torsdag og frem til 2. januar bliver et påbud at bære mundbind indendørs på alle offentligt tilgængelige steder.

Den store fitnesskæde Sats har meddelt sine medlemmer, at der også skal bæres mundbind, når man ikke udøver træning, men færdes i centrene.

Det siger Malin Selander, som er chef for kommunikation og PR hos Sats i Norden, i en skriftlig kommentar.

- Fra 29. oktober skal vores medlemmer have mundbind på, når de kommer og går fra vores centre, og når de er i vores centre og ikke udfører nogen træningsaktivitet.

- For eksempel når de går til og fra holdtræning eller mellem træningsmaskinerne, siger hun.

Ud over fitnesscentrene skal der også bæres mundbind i eksempelvis supermarkeder, storcentre, biblioteker og på sygehuse.

Også det skærpede forsamlingsforbud på ti personer kommer til at ramme landets fitnesscentre.

For fitnesscentrene betyder det, at der under holdtræninger højest må deltage ti personer - inklusive instruktøren.

Der skal stadig overholdes krav om indretning af lokaler i centrene. Det indebærer, at der skal være fire kvadratmeter gulvareal per person.

Desuden er der fortsat et afstandskrav på to meter.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Voldsom brand: Bygning står i flammer

Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Tønder

Han fik den helt rigtige ide: Kaspers nye donuts bliver revet væk i sommerlandet

Nordtyskland

Danske gæster kan være blevet smittet med coronavirus, hvis de har besøgt bestemt bar i Flensborg

Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Uddannelse: Færre vil passe og undervise børn

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Sydjylland For abonnenter

Markant flere fravælger UC Syd, når de skal uddannes til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere: - Det er rigtig skidt

Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Annonce