Annonce
Kolding

Mungo Park Kolding skifter navn: - Vi har brug for mere selvstændighed

Sceneprøver på Mungo Park Kolding, som nu skal fortsætte under nyt navn og med større selvstændighed. - Vi har været rigtig glade for at have det stærke Mungo Park-brand og teatrets forretningsmodel med fra begyndelsen og det har helt klart betydet meget for vores succes.  Vi er klar til en ny rejse og er klar til at udforske, hvordan vi kan være med til at løfte og understøtte kommunens visioner og det lokale kulturliv med scenekunst i særklasse, siger Merete Due Paarup, formand for Mungo Park Koldings bestyrelse. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Et ønske om større selvstændighed får Mungo Park Kolding til at opsige samarbejde med Mungo Park i Allerød. Nu skal man lede efter nyt navn og nye medlemmer til bestyrelsen.

Kolding: I årevis har koldingenserne vænnet sig til, at det gamle bibliotek i Fredericiagade har været hjemsted for Mungo Park Kolding. Her har tusindvis af teatergæster fået usædvanlige scene-oplevelser, siden teatret åbnede i 2008.

Men nu er det slut. Egnsteatret kommer fortsat til at ligge i bygningen, men der kommer ikke til at stå Mungo Park Kolding på facaden. Teatret i Kolding har nemlig valgt at bryde det tætte familiebånd til moderteatret Mungo Park i Allerød.

- Vi har brug for mere selvstændighed, så vi i højere grad kan gøre tingene på vores egen måde, og på en måde som er mere hensigtsmæssig for os, siger Merete Due Paarup, der sidder i byrådet for Venstre og er bestyrelsesformand for Mungo Park Kolding.

Annonce

Mungo Park Kolding

Mungo Park Kolding blev med teatrets første direktør, Moqi Simon Trolin, i spidsen etableret med et skuespillerensemble, repertoiredrift og en årskortordning, efter model fra teatret i Allerød.

Senere har Lasse Handberg i en årrække haft succes som teatrets direktør. Siden 2017 er det Sophie Lauring, der har stået i spidsen for teatret i Kolding, hvor hovedfokus har ligget på at udvikle teatret som egnsteater med rødderne solidt funderet i regionen omkring Kolding.

Ukendt navn

Det handler blandt andet om, at man i Kolding kan sammensætte sin egen bestyrelse, som ikke behøver medlemmer fra den øvrige Mungo Park-familie. Og det betyder også, at man ikke er forpligtet af at drive sit teater, så det passer ind i den skabelon, der er lagt i Allerød.

- Vi må konstatere, at der er forskel på, om man har hovedstaden som sit bagland, eller om man har Syddanmark som sit bagland, siger Merete Due Paarup.

Hun understreger, at det forsat vil være skævt og anderledes teater, man vil finde indenfor i Fredericiagade, og der kan sagtens være gæstestykker fra Allerød på plakaten, men teatret vil i højere grad få mulighed for at skabe sin egen profil.

- Vi kommer stadig til at skabe teater, der ligger som en sten i skoen, og som kradser lidt, men det kan sagtens være, at vi eksempelvis styrker den lokale profil på stykkerne i forhold til hidtil, siger Merete Due Paarup.

Hvad det nye navn bliver, er uvist. Formanden formulerer det således:

- Vi ved kun, at det ikke skal hedde noget med Mungo Park, og det skal heller ikke hedde Koldingegnens Teater, for det er simpelthen for kedeligt. Vi skal finde noget, der sender et signal om, at her spiller vi spændende teater, der henvender sig til en masse mennesker, siger hun.

Held og lykke

I 2008 etablerede Mungo Parks daværende direktør Martin Lyngbo i samarbejde med Kolding Kommune et nyt søsterteater i Kolding, som fik navnet Mungo Park Kolding. Det gjorde Lyngbo med ønske om at udbrede teatret i Allerøds formål om at løfte kvaliteten af det offentlige rum via teaterforestillinger af høj kvalitet. Det er med det afsæt, at Mungo Park Kolding nu skal stå på egne ben.

Nu ønsker Mungo Park Kolding at fokusere på at videreudvikle den lokale forankring og har derfor valgt at stå på egne ben. Beslutningen er taget i fællesskab mellem Mungo Park, Mungo Park Kolding og Kolding Kommune.

- Efter elleve år har vi forståelse for, at teatret i Kolding ønsker en mere selvstændig identitet. Vi er stolte over at have startet og løbet teatret i Kolding i gang, og der har været mange succesfulde forestillinger på programmet gennem årene. Vi ønsker teatret i Kolding al held og lykke fremover, udtaler Mungo Parks bestyrelsesformand Mogens Hugo i en pressemeddelelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce