Annonce
Kolding

Munkensdam Gymnasium får ny rektor: Forlader gymnasium i Sønderborg

Den nye rektor for Munkensdam Gymnasium i Kolding hedder Per Møller. Privatfoto

Den nye rektor for Munkensdam Gymnasium i Kolding hedder Per Møller, og han tiltræder den 1. juni.

Per Møller har siden 2010 været rektor for Alssundgymnasiet Sønderborg, men vender nu hjem til Munkensdam, hvorfra han selv blev student, oplyser Munkensdam Gymnasium i en pressemeddelelse.

50-årige Per Møller er uddannet cand.scient. i fysik og matematik fra Aarhus Universitet og har, inden han gik ind i gymnasiesektoren, haft ansættelse i både det private erhvervsliv og på Syddansk Universitet.

Han er gift og har to døtre, som begge studerer i Århus.

- Jeg har været rigtig glad for at være rektor på Alssundgymnasiet Sønderborg. Nu ser jeg frem til at prøve kræfter med en større skole i en større by, siger Per Møller.

Det er bestyrelsen for gymnasiet, der har ansat den nye rektor efter Lene Hauge, der har valgt at gå på pension.

Næstformand for bestyrelsen Per Krogh Hansen udtaler:

- Med Per Møller får Munkensdam Gymnasium en rektor, der har bred og solid erfaring, både indefra gymnasiet og udefra. I disse år, hvor STX' s fremtid diskuteres, vil det helt sikkert komme skolen til gavn.

Munkensdam Gymnasium er et alment gymnasium med næsten 900 elever og cirka 80 lærere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce