Annonce
Sport

Muren i målet giver medspillerne møgfald og klar besked

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sandra Toft fylder meget både på og uden for banen på det danske håndboldlandshold ved VM i Japan.

Når Sandra Toft er på toppen, er det nogle gange bedst at lukke ørerne.

Den danske håndboldmålvogter fremstår som en af VM's allerbedste, og det går ikke stille for sig, når Toft kører på en benzin af høj puls og adrenalin.

Medspillerne ved, at jo mere aggressivt og udfarende keeperen agerer, jo bedre spiller hun.

- Hun forlanger noget, og det er også hendes måde at geare sig selv op på, siger medspilleren Anne Mette Hansen, der ofte står i forsvaret og modtager klare direktiver af den højtråbende keeper.

- Når hun står godt, kan hun for min skyld råbe alt det, hun vil. Vi får et møgfald engang imellem, og så må man bare have en selektiv hørelse, siger Hansen med et grin.

Også Mie Højlund har stiftet bekendtskab med Tofts berygtede skideballer, når forsvaret ikke lige bevæger sig, som målmanden havde forestillet sig.

- Sandra kan godt fyre en masse af i løbet af en kamp og råbe meget af os andre. Så tager man det til sig, som man kan bruge, og så lader man det andet fise ud.

- Man skal være klar til at høre på lidt af hvert. Men det er vi også, for vi kender hende og ved, hvordan hun er, når hun er bedst, siger Højlund.

Målvogteren fra den franske klub Brest Bretagne er i fire af Danmarks syv VM-kampe blevet kåret til banens bedste spiller.

Hun er nærmest ukendelig i forhold til EM sidste år, hvor både holdet og Toft selv skuffede.

- Jeg er skiftet til fransk håndbold, hvor der er en anden træningskultur, og det er sundt at få nye øjne på mig. Derudover har jeg arbejdet på den mentale del.

- Efter EM sidste år var jeg meget langt nede i kulkælderen, og jeg gad ikke have sådan en slutrunde igen. Jeg har arbejdet meget med mig selv, siger Sandra Toft.

Den 30-årige målvogter har også uden for banen fået en større rolle end tidligere.

- Det er naturligt, fordi jeg har været med i lang tid og er den ældste på holdet.

- Jeg siger mere ved vores møder ved dette mesterskab, end jeg har gjort før, siger Sandra Toft, som ikke lægger skjul på, at hun giver medspillerne klar besked i kampene.

- Det vil de gerne have, at jeg gør. Så det får de. Jeg ved også, at hvis jeg ikke er helt oppe at køre, så tager jeg heller ikke boldene. Jeg tror, det er godt, at jeg ikke har en mikrofon på min trøje, når jeg spiller, siger Sandra Toft.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen peger på, at Sandra Toft blev kåret som EM's bedste målvogter i 2016, så det er ikke noget nyt, at hun brillerer på de største scener.

- Når hun rammer det niveau, ved vi, at hun er en af verdens allerbedste. Det handler om selvtillid, og det kører godt for hende, siger landstræneren.

I det seneste år har landsholdet arbejdet på at udvise større vildskab på banen, og målvogteren har tydeligvis taget det til sig.

- Hun fylder meget på sin helt egen måde, og det skal hun også. Hun er en vigtig stemme på dette hold. De andre ser meget op til Sandra. Hun er en begavet pige og fylder på en positiv måde, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Efter syv VM-kampe står Sandra Toft med en samlet redningsprocent på 41.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce