Annonce
Sport

Murray er i første ATP-finale siden 2017: Vejen har været lang

Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Trods en indopereret metalhofte er tennisspilleren Andy Murray ved at genfinde noget af sin gamle form.

Den skotske tennisspiller Andy Murray erklærer sig overrasket over at være nået i sin første ATP-finale i single siden 2017.

Murray har støt og roligt bygget på sit spil efter en hofteoperation, der kort efter årsskiftet reddede hans karriere.

Lørdag slog han det franske talent Ugo Humbert 3-6, 7-5, 6-2 ved semifinalen i European Open i belgiske Antwerpen.

- Det har været en stor overraskelse for mig. Jeg er glad for at være i finalen, siger Murray til Amazon Prime.

- Det har været en lang vej at nå tilbage til dette punkt. Jeg havde helt sikkert ikke regnet med, at det ville komme så tidligt, efter at jeg begyndte at spille igen.

På søndag møder 32-årige Murray en anden tredobbelt grand slam-vinder, nemlig schweiziske Stan Wawrinka.

Det bliver det 20. møde mellem de to topspillere, der begge huserer noget længere nede på ranglisterne end i deres velmagtsdage.

Murray, der ligger nummer 243, har overtaget med 11 sejre mod den 34-årige schweizer, der ligger nummer 18 og har vundet otte af deres opgør.

Også Wawrinka har de seneste år været plaget af skader med to knæoperationer i 2017.

Der er 250 ranglistepoint til vinderen af finalen. Turneringen i Antwerpen hører dermed til det laveste niveau på hoveddelen af ATP-touren.

I begyndelsen af 2019 regnede mange med et karrierestop for Murray.

Under et tårevædet pressemøde fortalte en skadesplaget Murray, at hans fremtid var uvis.

Kort efter tabte han tydeligt påvirket af smerter en dramatisk kamp i fem sæt i første runde af Australian Open til spanske Roberto Bautista Agut.

Men hofteoperationen, hvor han fik indsat en metalhofte, har forlænget den dobbelte OL-guldvinder Murrays karriere.

Hofteoperationen udføres typisk på lidt ældre patienter. Visse læger har udtrykt usikkerhed i forhold til, hvordan Murrays hofte vil reagere på, at han igen spiller professionel tennis.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce