Annonce
Vejen

Museet inviterer til allehelgensaften med ghostwalk

Museet på Sønderskov inviterer til allehelgensaften med spøgelser, ghostwalk og andre uhyggelige elementer. Foto: PR-foto.
Museet på Sønderskov holder allehelgensaften lørdag den 31. oktober.
Annonce

Vejen: Vi går mod den mørke tid, hvor kulden kan mærkes og blæsten begynder at suse i træerne. På den gamle herregård, Sønderskov, er dette tiden, hvor hjørnerne bliver dunkle og skygger, der gemmer på de gamle historier. Derfor inviterer Museet på Sønderskov til allehelgensaften, hvor hele familien kan få en hyggelig stund på herregården lørdag den 31. oktober.

Til arrangementet kan man komme med på ghostwalk og høre fortællingerne om Sønderskovs spøgelser. På selveste allehelgensaften kan man være heldig at møde herregårdens tidligere beboere, fortæller arrangørerne.

På gårdspladsen er der udskæring af roer og græskar, så man kan tænde lys i mørket og holde de onde magter væk. Til dem der selv vil være uhyggelige væsner, er der mulighed for at blive malet i ansigtet.

Annonce

Uhygge i udvalgte tidsrum

På grund af covid-19 og de derafmedførte forsamlingbegrænsninger, vil uhyggen være delt op i tidsrum, hvor man skal tilmelde sig.

Der er i alt fem tidsrum, som man kan melde sig til. Tidsrummene er kl. 15-16, 16:15-17:15, 17:30-18:30, 18:45-19:45 og 20-21.

Billetterne koster 30 kr. plus et reservationsgebyr for voksne over 18 år, mens det er gratis for børn under 18 år. Med i prisen er også ghostwalk og mundbind. Billetterne kan købes på sonderskov.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Annonce